Fortsættelsen til filmen “Bull Durham”, der på dansk havde titlen “En sikker vinder”, har længe været undervejs, men nu forlyder det, at Kevin Costner har haft møde med manuskriptforfatter-instruktøren Ron Shelton for at snakke om fortsættelsen på filmen fra 1988.
I filmen spillede Costner den fallerede baseballspiller Crash Davis, der skal træne det unge, lovende talent Nuke LaLoosh (Tim Robbins). Begge mænd bliver involveret med den modne baseball-groupie Annie Savoy (Susan Sarandon).
Det forventes, at alle tre skuespillere vil vende tilbage til deres roller. I den nye film er Nuke og Annie gift og ejere af et Major League-baseballteam, som Crash er træner for.
Kristen Kerr (“Inland Empire”, “Dexter”) skulle være i forhandlinger om at spille en af Crashs nye, unge kærlighedsinteresser.
#1 BN 16 år siden
'The Upside of Anger' var en virkelig god film, men her blev sportselementet kun NÆVNT - det var (heldigvis) ikke en del af handlingen.
Gid han ville holde sig til westerns og/eller til roller som dem, han havde i 'Thirteen Days'!
#2 filmz-Kadann 16 år siden