Nu hvor Kevin Smith er færdig med produktionen af “Red State”, er den kontroversielle filmmager begyndt at fokusere yderligere på, hvad han selv nævner vil være hans sidste film.
Se også: Teaser-trailer til Kevin Smiths thriller “Red State”.
Udover at være i fuld gang med manuskriptet så prøver Smith også at få samlet rollebesætningen imens. Bl.a. vil en stor del af de folk, som Smith arbejdede sammen med på “Red State”, vende tilbage i filmen, der har titlen “Hit Somebody”.
Men eftersom det er Smiths erklærede sidste film, så prøver han desuden at samle en stor del af sine tidligere samarbejdspartnere, deriblandt især Matt Damon og Ben Affleck, da dele af filmen vil blive optaget i Boston, hvor de to skuespillere stammer fra.
Om det lykkes at få de to med ombord, vides endnu ikke.
Læs også Filmz-artiklen: Kevin Smith – Altid skarp i munden.
#1 Åkepool 13 år siden
#2 Kruse 13 år siden
Mon ikke at han nok skal finde en god sjat der gider at se hans film :)
#3 Åkepool 13 år siden
Også efter "Cop out"?
#4 Kruse 13 år siden
Han har over 1,7 millioner mennesker der følger ham på Twitter, hans forskellige podcast har mange hundrede tusinde downloads hver, og han har generelt et rimeligt stort fast publikum der nu har fulgt ham længe, og nærmest med sikkerhed vil indløse en billet til hans kommende film eller købe den på DVD.
Jeg hører da selv blandt hans fans, og vil også se hans kommende film, på trods af at jeg ikke brød mig om hans sidste to film. At han nu går tilbage til film som han selv også har skrevet(hvilket "Cop Out" ikke var) gør også mine forhåbninger noget større.
EDIT: Og så skal det endda også nævnes at "Cop Out" faktisk var Kevin Smith's hidtil bedst indtjenende film, på trods af hvor dårlig den var.
#5 chandler75 13 år siden
http://boxofficemojo.com/people/chart/?view=Direct...
#6 Kruse 13 år siden
#7 wimmie 13 år siden
#8 Betelgeuse 13 år siden
Yes, Jason Lee er genial, så han skal selvfølgelig være med!
Håber at Kevin Smith vil gøre lidt ekstra ud af hans sidste film, da hans seneste par film jo ikke ligefrem har været fantastiske...
#9 wimmie 13 år siden
Hvis han virkelig har tænkt sig at stoppe med at lave film, så håber jeg han laver en god "gammel" Smith-film med masser af sort humor, sit yndlingscast og med et besøg af Jay & Silent Bob - se dét kunne være en fin afslutning ;)
#10 Betelgeuse 13 år siden
Uha, det ville godt nok være fantastisk. Lad os håbe han tager sig sammen og slutter af med manér :)