Christopher Plummer har scoret en Golden Globes-nominering som erstatning for den #MeToo-ramte Kevin Spacey i “All the Money in The World”. Plummer ved dog endnu ikke selv hvorfor – han har nemlig ikke selv set filmen.
Læs også: ”Wonder Woman”-fans vil ændre årets nomineringer til Golden Globes
I et interview med The Hollywood Reporter fortæller Christopher Plummer, at han var på ferie i Florida, da han ud af det blå fik tilbudt rollen:
”Jeg vidste på en måde, at jeg ville gøre det, selv hvis jeg hadede manuskriptet. Jeg havde en fornemmelse. Det var næsten skørt, så jeg tænkte ‘Fint, lad os prøve!’. Og så glemte jeg alt om Florida.”
Det hele var en meget hurtig proces, og det var svært for Plummer at lære alle sine replikker på så kort tid.
Derfor fortæller Plummer også, at han blev meget overrasket over Golden Globes-nomineringen, især fordi han endnu ikke har fået set filmen:
“Jeg ved overhoved ikke, hvad jeg laver [i filmen]. Jeg var glædeligt overrasket selvfølgelig, men det er svært at sluge, når du også skal sluge alt det andet. Jeg skal se den til premieren, og så bliver jeg vel nødt til at tage på ferie igen, ikke? Så der er en, der kan ringe til mig og sige, ‘Der er en, der er faldet ned fra en bygning, du må hellere erstatte ham!'”
“All the Money in the World” får dansk premiere d. 1. februar.
#1 Snipp 6 år siden
#2 Mejse 6 år siden
#3 Snipp 6 år siden