Efter lang tids venten er der endelig noget solidt at bringe omkring “Kick-Ass 2: Balls to the Wall”, der har været på tegnebrættet lige siden den første film ramte biograferne tilbage i 2010. Der er dog tale om en blanding af godt og skidt nyt for fans af den første film.

Se også: Skurken i “Kick-Ass 2: Balls to the Wall”: Mother Fucker!

Instruktøren bag “Kick-Ass”, Matthew Vaughn, skulle også have stået bag 2’eren – dette er dog ikke længere tilfældet. Filmen vil nu i stedet blive instrueret af den forholdsvis ukendte filmmager Jeff Wadlow, som tidligere har stået bag den positivt modtagede kampsportsfilm “Never Back Down”.

Vaughn har valgt at takke nej til projektet for i stedet at fokusere på efterfølgeren til sin anden superheltefilm “X-Men: First Class”, men har dog taget aktiv del i at finde den nye instruktør – og potentielle manuskriptforfatter – til “Kick-Ass 2: Balls to the Wall”.

Samtidig har filmen også skiftet filmstudie. Mens “Kick-Ass” var lavet uafhængigt uden for studiesystemerne, så blev den distribueret af Lionsgate. Det kommer dog ikke til at være tilfældet med 2’eren, der bliver lavet i samarbejde med Universal Pictures.

Det er dog endnu uvist, hvorvidt “Kick-Ass 2: Balls to the Wall” rent faktisk ender med at blive til noget, da ingen af den første films medvirkende endnu har skrevet under på at vende tilbage. Både Aaron Johnson (Kick-Ass), Chloe Moretz (Hit-Girl) og Christopher Mintz-Plasse (Red Mist) har dog alle tidligere vist interesse i igen at hoppe i kostumerne, og forhandlingerne skulle på nuværende tidspunkt allerede være i gang omkring deres tilbagevenden.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 PredatorX 12 år siden

Hahahaha "Never back down". Ja så skal det nok blive en rigtig lorte film.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 the_paki_don 12 år siden

Jeg håber, at denne film får en værdig efterfølger.

Kick-Ass var den eneste af to film, jeg så i biffen to gange i 2010. Inception var den anden.
Gravatar

#3 daneimp 12 år siden

#1
Never back down er da en af de rigtig gode kampsportsfilm.
Gravatar

#4 kisame 12 år siden

ved ikke noget om instruktøren bag Never Back Down.

men da jeg så Never Back Down sammen med 2 venner, synes jeg den var meget god :)
Gravatar

#5 KasperBS 12 år siden

Fedt...viste ikke der var en 2er undervejs, var helt vild med 1eren.
Husker ikke om Nicolas Cage overlevede i 1eren. Men håber også han kommer med i forsættelsen.
Gravatar

#6 Batsy 12 år siden

KasperBS (5) skrev:
Husker ikke om Nicolas Cage overlevede i 1eren. Men håber også han kommer med i forsættelsen.


Han døde desværre, synes det ret trist. Synes han var en fed karakter,
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#7 PredatorX 12 år siden

daneimp (3) skrev:
#1
Never back down er da en af de rigtig gode kampsportsfilm.


Det er jeg stærkt uenig i ;)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#8 Coffey Mug 12 år siden

Jeg er ok med at Matthew Vaughn valgte First Class, mest fordi jeg synes at X-Men trængte grusomt meget til et reboot.

Jeg ser Kickass som en komedie (jeg var øm af grin), hvor First Class var en mere seriøs film.

Min indre nørd får mere tilfredsstillelse af de de temaer som First Class arbejder med og tror ikke at Balls to the Wall kommer til at gøre et så stort indtryk på mig selv om Matthew Vaughn skulle instruere igen.
Gravatar

#9 Kruse 12 år siden

Selvom at jeg synes udmærket om "Kick-Ass", så var det ikke en film jeg blev begejstret af i samme grad som "X-Men: First Class", så det passer mig fint at Matthew Vaughn bevarer sit fokus på endnu en X-men-film.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#10 IK 12 år siden

Jeg er vild med begge film, men First Class tiltaler mig også en smule mere.

Skriv ny kommentar: