Henry Cavill har fået sig noget af et særskilt look i “Argylle”.

Matthew Caughns spionfilm følger Cavill som Argylle, verdens bedste spion, der dog lider af hukommelsestab og er blevet snydt til at tro, at han i virkeligheden er en berømt spion-thriller-forfatter. Da han får sin hukommelse og sine evner igen, tager han på mission for at få hævn mod en skummel organisation, som han selv tidligere arbejdede for, The Division. Det giver anledning til et globalt actioneventyr, som vi kan glæde os til at blive blæst bagover af.

Vi må dog nøjes med at se filmen i sofasædet, da Apple købte rettighederne til filmen for 200 mio. med en forhåbning om, at den ville udvikle sig til en succesfuld franchise for deres streamingtjeneste Apple TV+ i fremtiden.

Vaughn har samlet noget af et ensemble, der udover Cavill tæller navne som Sam Rockwell, Bryce Dallas Howard, John Cena, Bryan Cranston, Samuel L. Jackson, Catherine O’Hara, Ariana DeBose, Rob Delaney og den spillefilmsdebuterende popstjerne Dua Lipa, der står for noget af filmens musik.

Læs også: “John Cena er blevet castet i den Jamess Gunn-producerede Looney Tunes-film ‘Coyote vs. Acme'”

Netop Lipas karakter, der tilsyneladende går under navnet Lagrange, står i filmens første officielle og glamourøse billede over over for Cavills Argylle, som har fået sig en Dolph-Lundgren-i-“Rocky IV”-lignende frisure. Du kan se billedet lige her.

“Argylle” har endnu ingen officiel udgivelsesdato, men forventes at få premiere på Apple TV+ i løbet af i år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: