“Thor: Ragnarok”-heltinden Valkyrie medvirker i “Avengers: Endgame”.
Hun var helt fraværende i “Infinity War”. Død? Nej. Det bekræftede karakterplakater tidligere på ugen – se de overlevende her.
Men Tessa Thompsons Marvel-heltinde er ikke bare i live, hun er også aktivt medvirkende i “Infinity War”-fortsættelsen “Endgame”.
Det afslører den officielle “Avengers: Endgame”-plakat fra Kina, hvor Valkyrie optræder på lige fod med de øvrige “Infinity War”-overlevere, imens de døde er gengivet i mørke i bunden af plakaten.
Også “Doctor Strange”-karakteren Wong medvirker på den kinesiske plakat. Både Wong og Valkyrie var fraværende på den amerikanske plakat – se den her.
“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.