Matthew Vaughn har længe været rygtet til DCEU. Særligt jobbet som instruktør på “Man of Steel 2” har længe været forbundet med “Kingsman”-instruktørens navn. Og han har stor tillid til, at han kan gøre DCEU populært.
Se også: Matthew Vaughn: Vil lave ny “Superman” som moderne Richard Donner
Matthew Vaughn mener således, at det vil være lettere at gøre en DC-film til en succes netop nu, hvor senest “Justice League” har skuffet så stort:
”Jeg elsker DC’s verden, og jeg har talt med dem om et par ting. Det er sjovere at blive involveret i en franchise, når det går dårligt, fordi så er det lettere at lave en god film,” siger Vaughn til IGN.
Derimod peger Vaughn på, at han ville være mere påpasselig med at sige ja til Marvel Studios, fordi forventningerne hos dem er så høje. Sådan var det også, da han indtog “X-Men”-franchisen med “First Class”, der kom efter fiaskoen med “The Last Stand”:
”Da jeg lavede ‘X-Men’, var der lave forventninger, ‘X-Men 3’ var ikke fantastisk.”
#1 Snipp 7 år siden
#2 Mejse 7 år siden
#3 Pistolprinsen 7 år siden