Paramount Pictures har udsendt en række klip fra dramaet “Ekstremt højt og utrolig tæt på”, der har Tom Hanks og Sandra Bullock på rollelisten.
“Ekstremt højt og utrolig tæt på” omhandler 11-årige Oskar, en begavet dreng hvis far dør under 9/11-terrorangrebet i New York.
Efter sin fars død finder Oskar en nøgle, der tilhørte faren, men som ikke lader til at passe til noget som helst. Oskar bevæger sig derefter ud i New Yorks gader for at finde ud af, hvad nøglen passer til, og hvad der gemmer sig bag låsen.
Den ukendte Thomas Horn har hovedrollen som Oskar, mens Hanks spiller hans far og Bullock hans mor. Derudover medvirker bl.a. James Gandolfini, John Goodman og Jeffrey Wright i filmen, der er instrueret af Stephen Daldry (“Billy Elliot”).
“Ekstremt højt og utrolig tæt på” har dansk premiere 1. marts 2012.
#1 x marks the spot 13 år siden