En drøm kan gå i opfyldelse for mange Tolkien fans – hvis man vel og mærke har økonomien i orden. SF Film og Jubii bortauktionerer nemlig eksklusive galla-billetter til “Kongen Vender Tilbage” til fordel for Dansk Røde Kors.
Vi har netop modtaget nedenstående pressemeddelse fra SF Film.
Fra næste uge – mandag den 24. november – kan to personer sikre sig retten til at blive blandt de første i landet til at se tredje og sidste film i Peter Jacksons eventyrlige trilogi “Ringenes Herre: Kongen vender tilbage”. Jubii.dk bortauktionerer nemlig to billetter til hhv. Europa galla-premieren i Berlin onsdag den 10. december og galla-premieren i Tivoli i København søndag den 14. december. Overskuddet af auktionen går ubeskåret til Dansk Røde Kors og bliver overrakt Generalsekretær Jørgen Poulsen i forbindelse med galla-premieren i København.
De to billetter til Berlin inkluderer rejsen t/r København-Berlin samt en hotelovernatning. Festen i Berlin starter kl. 19.00 i Cinestar Sony Centre, som i dagens anledning vil være omdannet til et imponerende “Ringenes Herre” univers. Efter filmen er der afterparty i det smukke Historical Museum med deltagelse af bl.a. instruktør Peter Jackson og spillerne Sean Astin, Elijah Wood, Dominic Monaghan, Billy Boyd, Viggo Mortensen, Liv Tyler, Ian McKellen, Miranda Otto, Karl Urban, Bernard Hill, Andy Serkis, Orlando Bloom og John Rhys Davies. Den stjernespækkede galla-premiere afholdes for ikke færre end 2000 gæster.
Auktionen på billetterne til Berlin vil køre på Jubii.dk fra mandag den 24. november. Sidste bud modtages fredag den 28. november kl. 14.00. Buddene starter på 1000,- pr. billet.
Galla-premieren i København søndag den 14. december starter kl. 17.00, hvor over 1200 gæster vil opleve et fantastisk dekoreret Tivoli, mens de går ned af den 310 m. lange røde løber til Tivolis Koncertsal. Galla-premieren i København får besøg af instruktør Peter Jackson og skuespiller Viggo Mortensen samt en række øvrige spillere fra “Ringenes Herre: Kongen vender tilbage”. Efter filmen er der buffet og afterparty på Dansetten. Galla-premieren i København bliver Danmarks største filmbegivenhed nogensinde.
Auktionen på billetterne til København vil køre på Jubii.dk fra mandag den 1. december. Sidste bud modtages fredag den 5. december kl. 14.00. Buddene starter på 650,- pr. billet.
Så klik ind på www.jubii.dk, hvis du vil være blandt de første i verden til at se afslutningen af J.R.R. Tolkiens imponerende trilogi “Ringenes Herre”.
#11 DarkLight 21 år siden
#12 skittlez 21 år siden
#13 DarkLight 21 år siden
Selve citatet bliver ikke mindre forkert af at hans far har sagt det.
Den oprindelige sætningsopbygning skal være 100% korrekt før det er et rigtigt citeret citat. Når det ikke er det, er det er forkert citeret citat. Og det er lige meget om det er gået igennem 1000 menneker eller bare 2.
#14 filmz-Fjolle 21 år siden
#15 azathoth 21 år siden
#16 Slettet Bruger [3439732333] 21 år siden
Hvis jeg siger 'du lugter af prutter' til en ven, og vennen går hen til en anden og siger 'Jeffe har sagt at jeg lugter af prutter', har han citeret mig. Mere er der ikke i det.
#17 DarkLight 21 år siden
#18 Lowkey 21 år siden
Hvis citat er det så?
#19 filmz-Plimmer 21 år siden
#20 filmz-Fjolle 21 år siden