Star Trek Collection
Til oktober vil det blive muligt at købe en “Star Trek Collection” boks. Denne udgivelse er en samlet boks med de allerede udgivne Special Edition versioner af alle 10 “Star Trek” film omhandlende de to første generationer af Enterprise besætninger i universet. Det forventes ikke at der vil være yderligere ekstramateriale i denne udgivelse.

The Evil Dead – Book of the Dead Special Edition
Anchor Bay har nu annonceret, at “Evil Dead – Book of the Dead Special Edition” vil blive genudgivet. Udgaven af “Evil Dead” er identisk med den tidligere version, hvor coveret var formet som bogen i filmen. I denne version er der dog yderligere tilføjet en bonus disk med Josh Beckers film “Running Time”, der har Bruce Campbell i hovedrollen.

Jaws: 30th Anniversary Edition
Der er nu fremkommet specifikationer til den kommende jubilæumsudgave af “Dødens gab”. Selve indholdet lader til, i større og mindre omfang, at være set på tidligere udgivelser. Men den udgives samtidig i en Limited Edition Collectors boks, i kun 2500 eksemplarer, hvor der bl.a. inkluderes en soundtrack highlights cd, booklet, lobby kort, publicity stills og en plakat.

Carlitos Way: Ultimate Edition
Universal udgiver nu en Ultimate Edition af Al Pacino/Brian De Palma filmen “Carlitos Way”. Ekstramaterialet på den nye version er stort set identisk med tidligere udgivelser af filmen, men der leveres denne gang et nyt dts spor til filmen.

Gladiator: Extended Edition
Det er nu muligt at se de opdaterede specifikationer, samt artwork til den kommende Extended Edition af Ridley Scotts “Gladiator”. Filmen vil i den nye version være 17 minutter længere, mens den gamle version også vil være med på 3-disk udgivelsen. Disk 2 i udgivelsen vil koncentrere sig om ‘bag kameraet’, mens disk 3 fokuserer på billede og design af filmen. Ydermere vil der være en japansk version tilgængelig med de samme specifikationer, men anderledes cover-art.

Ingen dansk “Harry Potter” dvd boks
Sandrew Metronome har overfor azkaban.dk bekræftet, at danskerne ikke, ligesom englænderne og svenskerne, får en dvd boks hvor alle tre foreløbige “Harry Potter” film er samlet. Sandrew Metronome holder dog mulighederne åbne for en boks når alle film er udkommet.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 NightHawk 19 år siden

Pyha, hvor heldig kan man være. Jeg var usansynlig tæt på at købe den gamle "Star Trek special edition box" og så ellers fylde resten af serien ud med deres enkelt S.E. udgivelser. Istedet valgte jeg at købe "Nightmare On Elm Street Collection" og det har nu vist sig at være et både fornuftigt og heldigt valg. Nu kan pengende istedet bruges på den nye luxus box med hele "Star trek, S.E." guffet samlet - "Beam me up Scotty"!

Evil Dead, genudgivet i latex-bog formatet "Book of the Dead", ved jeg sgu ikke rigtig om jeg køber, da jeg allerede har "Evil Dead" - UK uncut version og "Evil Dead" - Australian Collectors Edition. Men alligevel rykker det lidt i dankortet, når man får "Running Time" med i Boxen.Hmm, jo den blir købt.

"Carlito's Way" er efter min mening den bedste gangstefilm siden "Godfather trilogien". Stor-spil af Pacino og Penn plus søde Penelope ann miller og en meget pimp-klam gangster rival, portræteret af John Leguizamo, gør alene filmen til et must. Ultimate edition, lyder måske lidt højtragende, men er samtidigt meget rammende titel til et lidt overset mesterværk.

Mht. de nye udgaver af "Jaws" og "Gladiator" er det et også et must for alle film fans. Ekstramaterialet er udvidet i en sådan grad at man godt ka be om et par ekstra ugers sommerferie. Bla. Lobby cards samt 2 timers dokumentar hos "Jaws" og 17 min. ekstra film i "Gladiator", så kan man sgu ikke forlange bedre versioner.

Det blir en dyr omgang, det blir et par måneder på brød og vand, men hva pokker. For en ægte film freak er det kort og godt en nødvendighed.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2 kill the bills 19 år siden

Uhhh den gladiator skal jeg have, men hvad for en skal det vaere? jeg synes maaske den japanske ser fedest ud.
Gravatar

#3 filmz-Kadann 19 år siden

Jeg forstår stadig ikke helt Carlito's Way, fordi jeg har da en R2 stående derhjemme med DTS på.. jeg er dog ikke helt sikker på om der er det samme ekstramateriale på som de andre udgivelser.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#4 El vez 19 år siden

Den Jaws genudgivelse virker temmelig overflødig, hvis det blot drejer sig om en halv time ekstra på dokumentaren.

En LE med lobby cards, juhu.. heh. Og inkludér da hele soundstracket!

Jeg faldt over en fransk CE af Pulp Fiction m. sondtrack cd, men sørme om det ikke også kun drejer sig om 5 af numrene - skuffende..
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#5 filmz-yoshimura 19 år siden

Evil Dead, ja tak.

Gladiator Jap. Ed.? Hmm, mon ikke man skulle kigge efter den i Tokyo?
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#6 Bates 19 år siden

uhhhha!!! Evil Dead og Jaws skal jeg helt sikkert ud ha'! Nice!
Gravatar

#7 elwood 19 år siden

Jaws og evil dead til mig, men hel sikkert Jaws eftersom jeg ikke ejer den film endnu.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#8 NightHawk 19 år siden

# 3 - Ultimate er måske som sagt også en noget pompøs titel, da den ser ud til ikke at indeholde noget kommentarspor eller en længere dokumentar. Det er også lidt sværdt at vudere om der på de nye udgave er nye intewievs med Pacino og Penn inkluderet. ¨

Nu hved jeg ikke om det er den gamle region 2 eller den nye du har, hvor der er en "Making Of" på samt plakat/Foto-galleri og trailer. Men så vidt jeg kan se er den væsenligste forskel,fra den nyeste region 2 DVD, til region 1 U.E. en ny DePalma featurette, samt slettede scener og en gammel notalgisk promotional featurette.

Jeg stiller mig dog lidt i tvivl om den nye featurette, da det ord kan betyde alt fra 3 min. rygklapperi til 15/20 min. nogenlunde dybdegående interviews. Men nu får vi se.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#9 pulse83 19 år siden

Den danske udgivelse af Carlito's Way har allerede DTS spor inkluderet. Et udemærket, men meget front-baseret DTS-spor. Billedet er ganske godt på den danske udgivelse. Ekstramaterialet er dog meget begrænset. Kun en nogenlunde featurette uden for meget rygklapperi, så vidt jeg husker.

Latterligt at de fjerner DTS sporet på Gladiator. Et af de bedste lydspor der er lavet, fjerner man ikke, bare fordi filmen er 17 minutter længere. Thumbs down.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#10 Spanner 19 år siden

Det forlyder fra Steven Spielbergs kontor, at i "Jaws 30th Anniversary Edition" vil alle hajens tænder være skiftet ud med walkie talkies og Quint er skiftet ud med Jar-Jar Binks.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: