Efter Lars von Triers uheldige udtalelser omkring nazismen under pressemødet for hans nyeste film “Melancholia” har Cannes-ledelsen valgt at smide filmmageren ud af festivalen.

Se også: Lars von Trier chokerer som altid under Cannes.

Dette betyder i første omgang dog ikke, at hans film “Melancholia” ikke længere er velkommen – men Trier selv er persona non grata. Hvorvidt, dette blot gælder i år eller også fremover, er endnu uvist.

Trier har sidenhen undskyldt for udtalelserne, som han indrømmer var uheldige, men som han selv mener, han blev provokeret til at sige af nogle journalister.

Både Zentropas Peter Ålbæk og det meste af filmbranchen har allerede taget afstand til Triers udtalelser, som dog i første omgang ikke skader “Melancholia”, der allerede er blevet solgt til distribution i alle større markeder.

Se også: Tre danske film indtager Cannes – deriblandt Trier og Refns seneste.



Vis kommentarer (124)
Gravatar

#1 simpel 13 år siden

Den Cannes-ledelse, er ikke andet end en flok tudefjæse. De misunder udelukkende Trier for hans talent, og det at han er en éner.
Troede egentlig at det var det Cannes stod inde for?????
Gravatar

#2 Riqon 13 år siden

simpel (1) skrev:
De misunder udelukkende Trier for hans talent, og det at han er en éner.


Undskyld, men hvor ved du det fra?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Babo Rises 13 år siden

simpel (1) skrev:
misunder udelukkende Trier for hans talent


haha ja right..
Gravatar

#4 cronick 13 år siden

Tja, jeg blev ikke videre stødt af noget af det han sagde. Men man er jo også dansker, hvor det nærmest ligger i kulturen, at man kan sige hvad der passer en - for sjov eller ej.

Selvom jeg ikke selv er ramt, kan jeg sagtens forstå hvorfor andre bliver forarget over det. Og så er den her påtale vel (forhåbentlig) med til at fortælle Trier, at det er en dårlig idé at provokere folk bare for at gøre det. For dem der ved at der er tale om bevist provokation finder det blot kedeligt og forudsigeligt, mens dem der ikke er velvidende om det kaster ild og torden efter manden.

Gravatar

#5 Silver666 13 år siden

En overreaktion fra Cannes af efter manden jo har sagt undskyld
Gravatar

#6 Bruce 13 år siden

Hvad er egentlig værst? At budbringeren udtaler grovkornet satire, som ikke er morsomt. Eller at modtageren bevidst tager budskabet for pålydende, velvidende det modsatte er tilfældet?

Det er såmænd "bare" kultur sammenstød. Men jeg vil egentlig også gerne tilføje, at hvis man udtaler sig "på udebane", som Trier har gjort, så kan man sige det er "modstanderens regler", som gælder. Det er sådan set ikke franskmændenes skyld, at de enten ikke forstår humoren eller ikke vil anerkende det som humor, så derfor kan de tillade sig at være "herrer i eget hus".

Men så er det da godt, at Voltaire ikke lever i Frankrig i dag, for så var han da sikkert blevet landsforvist for sin skarpe tunge og altid provokerende facon.

Kan Natascha ikke lige synge

"Gi' mig Frankrig tilbage!"
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#7 steadi07 13 år siden

#4 - Men så kunne ledelsen i det mindste have startet med en decideret påtale og ikke bare kylet ham ud.

Jeg sparker jo heller ikke en mand i hovedet med det samme, jeg siger først til ham at jeg vil sparke ham, hvis han gør det igen;-)

#6 - Selv når franskmændenes regler gælder, så virker det da som en ekstrem overreaktion at smide ham ud. Jeg har virkeligt svært ved at tage hele affæren for seriøst, men det er så også fordi jeg er klar over, at Von Trier ingen social sans har, har åbenlyst pænt dårlig og akavet humor og, at han kan lide at provokere når han kan.

Og så er det lidt underholdende med Vestens holdning til ytringsfrihed, bare ikke lige her:)
Gravatar

#8 misuma 13 år siden

Jeg har ikke set klippet...ikke fordi jeg bliver forarget over hans udtalelse, men mere fordi jeg kan blive tåkrummende pinlig berørt over scenariet som var det mig selv som sad i stolen og sagde ordene.

Handler det ikke blot om Cannes som vil staturere et eksempel på takt og tone?
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#9 Moog 13 år siden

Man kunne være fræk at sige: de vælger at smide manden der joker med at være nazist ud, og lader en rigtig blive:

http://www.guardian.co.uk/film/2011/may/17/gibson-...
Gravatar

#10 Bruce 13 år siden

#7 Jeg er helt enig. Men jeg vil formode, at globaliseringen og de sidste 10-15 års doktrin med, at skulle respektere alle kulturer og livsformer ude i verden som værende lige og sige "hvem siger demokrati er godt for alle", har været med til at introducere en global fællesnævner, bl.a. for ytringer, for at vi "alle kan være her" og vi dermed udviser total respekt overfor alt, uagtet noget ikke er en skid værd at respektere.

Så galt har det indimellem været, at man i Danmark, som dansker ikke kunne udtrykke sig efter danske normer, uden at nogle følte sig trådt over tæerne i et land 10.000 km borte og så var der klaphatte danskere, endog højt på strå, som i ramme alvor mente, at man skulle give en undskyldning.

Ja undskyld mig, men man kan få min fod op i det bagerste, førend jeg vil undskylde for noget der er min mening, blot fordi nogle lever efter andre kulturnormer.

Trier har endda givet en undskyldning, uagtet enhver ved, han ikke mente det han sagde, men nogle vil nok have deres pund kød.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos

Skriv ny kommentar: