Produktionsholdet bag “Taken” har endelig fået alle de involveredes tidsplaner til at gå op i en højere enhed, så produktionen på den ventede “Taken 2” endelig kan rykke fremad.

Liam Neeson vender tilbage i rollen som den tidligere agent, der i den første film gjorde livet surt for den parisiske underverden og ikke skyede nogen midler i forsøget på at finde sin kidnappede datter.

Luc Besson og Robert Mark Kamen skriver atter manuskriptet, mens Pierre Morel sandsynligvis ikke vender tilbage som instruktør. I stedet er Luc Besson i forhandlinger med instruktøren Olivier Megaton (“Transporter 3”).

Det forventes, at filmen kan starte optagelser i slutningen af i år eller begyndelsen af 2012, og at Neeson og hans nordirske accent atter kan intimidere alverdens bad guys i biograferne i 2013.

Klik her for at læse Filmz’ anmeldelse af “Taken”.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#31 Neranders 13 år siden

Lad ham redde datteren i toppen af verdens højeste bygning og kald den "Taken 2 New Heights".

Eller lad Neesons rolle selv kidnappe en eller anden. Af hvilken grund har jeg dog ikke overvejet endnu.
"My first girlfriend turned into the moon."
"That's rough, buddy."

Skriv ny kommentar: