Det er ikke usædvanlig, at populære film omsættes til videospil, men det kan måske overraske, at ungdomskomedien “Mean Girls” fra 2004 nu får sit eget spil.
Mere overraskende er det dog, at filmens stjerne, Lindsay Lohan, er blevet fjernet fra forsiden til spillet, der udkommer til Nintendo DS. I stedet byder forsidebilledet nu kun på Lohans medstjerner Rachel McAdams, Lacey Chabert og Amanda Seyfried, som spillede de intrigante piger fra plastikkliken.
Spillet skal ligesom filmen følge den nytilflyttede Cady, som skal lære at begå sig på en high school med dens mange forvirrende parringsritualer og intriger.
Det menes nu, at Nintendo og spiludviklerne 505 Games er bekymret for, at Lohans omdømme vil skade salgstallene. Selvom “Mean Girls” blev et hit, har størstedelen af Lohans andre film ikke været den store økonomiske succes i biograferne.
Beslutningen om at fjerne Lohans billede fra “Mean Girls” lader til at være en del af en større plan om helt at fjerne fokus på skuespillerinden i forbindelse med reklame for filmen. Nylige amerikanske tv-spots for filmen har nemlig fokuseret på McAdams og hendes slæng og har helt udelukket Lohan fra reklamerne.
Se også: Lindsay Lohan topløs i “Machete”.
#1 Eat this 14 år siden
#2 moviefan20 14 år siden
#3 Bardoboy 14 år siden
#4 simonselvfed 14 år siden
#5 Hr. Nielsen 14 år siden