Der har siden 2004 været arbejdet på en live-action version af den populære anime “Voltron” – dog uden at projektet endnu er blevet til noget.

I august sidste år kom det så frem, at instruktøren Max Makowski var blevet hyret til at instruere filmen, hvorefter alt blev stille igen – indtil nu.

Producerne Charles Roven (“The Dark Knight”), Richard Suckle (“The International”) og Steve Alexander har anskaffet sig rettighederne til at lave filmen, som også har rykket fra New Regency/Relativity Media til nu at være hos Atlas Entertainment.

“Voltron” er en postapokalyptisk fortælling, der foregår i New York City og Mexico og følger fem mennesker, der har overlevet et alien-angreb. For at bekæmpe de invaderende styrker slår de sig sammen om at flyve fem løveformede robotter, der kan forvandle sig til den massive sværdsvingende Voltron.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 ducktorwho 15 år siden

Så må de godt snart lave He-Man and the Masters of the Universe, Thundercatz og Danger Mouse som film.

Voltron er jo en rigtig 80'er klassiker

Skriv ny kommentar: