Den franske instruktør Luc Besson er aktuel med “Valerian and the City of a Thousand Planets”. Det er som bekendt en filmatisering af tegneserierne om Linda og Valentin. Alligevel har franskmanden kun hårde ord tilovers for tidens mest populære tegneseriefilmatiseringer – dem fra Marvel og DC.

Se også: Anmeldelsen af “Valerian and the City of a Thousand Planets”

ComicBookMovie.com har talt med Besson, der er kørt træt i de mange superheltefilm:

”Jeg er totalt træt af det. Det var fedt for ti år siden, da vi så den første Spider-man og Iron Man. Men nu er det nummer fem, seks, syv.. Superhelten samarbejder med en anden superhelt, men de er ikke fra samme gruppe. Jeg forstår det ikke,” siger Besson.

Den franske filmmand hidser sig endnu mere op, når talen falder på “Captain America”:

”Det, der generer mig mest, er, at de altid skal vise Amerikas overherredømme, og hvordan de er helt fantastiske. Jeg mener, hvilket land i verden kunne finde på at kalde en film ‘Captain Brazil’ eller ‘Captain France’? Ingen! Vi ville skamme os og sige ‘nej, nej, helt ærligt, det kan vi ikke gøre’. Men de kan. De kan kalde den ‘Captain America, og alle synes, det er helt normalt. Jeg er her ikke for at lave propaganda, jeg er her for at fortælle en historie”, siger Luc Besson.

“Valerian and the City of a Thousand Planets” spiller fortsat i de danske biografer.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (177)
Gravatar

#61 The Curator 7 år siden

#60 Well, form og stil er jo også forløbere for stemning. For at skabe den stemning, der definerer genren på en film, skal formen og stilen tilrettelægges. Der er også flere definitioner der netop påpeger, at genrer skal have plotmæssige ligheder, men det er så her, at jeg står af. Måske var det sådan dengang diverse genrer opstod, men vi er nået så langt ind i den filmiske tidsalder, at plot ikke længere definerer genre. Et eksempel er slasherfilm. Dengang det opstod var de alle med skjulte antagonister (gerne i masker) der på klichefyldt maner myrdede en gruppe teenagere en efter en. Siden Scream har påpeget disse klicheer på humoristisk metavis, har slasherfilm set noget anderledes ud - pludselig er mange blevet komedier, imens andre er gået hen og blevet virkeligt alvorlige og nærmest autentiske. Så på sin vis kunne man vel godt kalde slasherfilm en genre i 80'erne, da datidens film var anderledes og fulgte en nøje tilrettelagt skabelon, men i dag er der sket så meget, at plotmæssige ligheder simpelthen ikke er nok længere.
Gravatar

#62 Mejse 7 år siden

#60 bestemt bestemt, men det er vel som sådan også kun naturligt at genre begrebet ændre sig, som samfundet og alt andet ændre sig....må indrømme nu længere vi diskutere det, nu mere føles det som om at "genre" ikke længere har en plads, i vores verden (indenfor film) det er blevet alt for nuanceret.
Gravatar

#63 The Curator 7 år siden

Mejse (62) skrev:
#60 bestemt bestemt, men det er vel som sådan også kun naturligt at genre begrebet ændre sig, som samfundet og alt andet ændre sig....må indrømme nu længere vi diskutere det, nu mere føles det som om at "genre" ikke længere har en plads, i vores verden (indenfor film) det er blevet alt for nuanceret.


Haha, det kan der måske være noget om!
Gravatar

#64 Mejse 7 år siden

#63 eller alternativt, få en flok "genre eksperter" til at definere det lort ordentligt :P
Gravatar

#65 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

Bare lige for at byde ind i forhold til definitionen af, hvad en superhelt er, så er den afgørende forskel på Rambo, John McClane, Dirty Harry og så Iron Man, Superman, Batman spørgsmålet om hemmelig identitet/alter ego. En superhelt gemmer sig bag en maske/identitet. Derudover har de også ekstraordinære evner (eller grej som Batman), der adskiller dem fra 1980'ernes action-helte. Derfor er Thor vel også mere gud end superhelt?
Gravatar

#66 Mejse 7 år siden

#65 mhm giver god mening, men hvad med folk som luke cage og iron fist og jessica jones som vel alle har ekstraordinære evner, men ingen gør rigtig noget for at skjule deres identitet ? og hvad med superskurke ? :O det bliver ikke mindre indviklet det her :P
Gravatar

#67 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#66 Luke Cage og Iron Fist har begge et civilt navn - hvorimod JJ helt klart er i et interessant grænseland. Men identiteten, der skal holdes skjult, er i udgangspunktet centralt for supergenren - tænk bare Batman, Spider-Man, Superman osv. John McClane er altid John McClane. Eller er han i virkeligheden Bruce Willis? ;)
Gravatar

#68 Mejse 7 år siden

#67 ahh ja okay jeg så bare at skjule sin identitet, som lidt mere end at skifte navn, men point taken :)
John McClane er i virkeligheden fyren fra unbreakable det er sådan han overlever hele tiden :P
Gravatar

#69 The Curator 7 år siden

Selvom den skjulte identitet ofte optræder i superheltefilm, så er den vel næppe essentiel, da netop Jessica Jones, Donnie Darko, Dr. Strange samt en god håndfuld X-Men og sikkert mange flere ikke engang har påtaget sig et alias. Men nu når vi har berørt det igennem længere tid - hvad gør Batman og Iron Man til superhelte? At de er rige og har råd til sci-fi lignende grej? For det at de anses som superhelte, gør vel at man netop også kan anse mange actionhelte som superhelte. De har ikke overnaturlige evner, som de andre besidder, og som jeg føler lidt ligger i ordet "superhelt" og burde være et must.
Gravatar

#70 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#69 Det vil jeg holde fast i, at den er. I første omgang vil jeg gerne parkere Donnie Darko hos noget ungdoms-sci-fi, indtil du overbeviser mig om, at 'han' hører til hos de 'super' :)

JJ er helt klart i et grænseland, hvor hun nok mere er comicbook/action end decideret super.

Strange har netop også to identiteter, selv om han ikke forsøger at skjule det. Hele Doctor Strange handler om, at han skal på en rejse fra lægen Stephen til den overnaturlige Dr. Strange med rød kappe over nye evner. Han kæmper længe en indre kamp imellem de to.

Alle X-Men har vel netop et alter ego; Logan/Wolverine, Charles Xavier/Professor X også. De skjuler det ikke nødvendigvis, men de spiller på at være et andet 'jeg', når de er 'super'.

Derfor handler mange superheltefilm også om, at helten skal acceptere at være sit sande (super) jeg.

Batman og Iron Man er netop kendetegnet ved at have et civilt jeg og så en super alter ego. Deres super består ikke i, at de er rige, men derimod at de har ekstraordinært 'grej', som en John McClane - 'virkelighedens' action-helte - aldrig har til rådighed. På den måde er de overnaturlige, men du har ret i, at det er mere tydeligt hos Spider-Man.

Skriv ny kommentar: