“Star Wars”-franchisen skal behandles anderledes end MCU, siger Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy.

Efter Disneys overtagelse af Lucasfilm er der siden “The Force Awakens” i 2015 udkommet én “Star Wars”-film om året.

Men efter årets “Star Wars: The Rise of Skywalker” ændrer Lucasfilm strategi – der skal skrues ned for tempoet:

”Det er noget, der betyder så meget for fans, at du ikke kan gå til det som en fabrik. Du kan heller ikke gøre det, som Marvel gør, hvor du udvælger karakterer og bygger en ny franchise rundt om disse karakterer. Det her er nødt til at udvikle sig anderledes,” siger Kennedy til Vanity Fair.

Derfor vil der efter “The Rise of Skywalker” – der får premiere til december – gå tre år, før den næste “Star Wars”-film får premiere. Derfra vil der være to år imellem “Star Wars”-filmene – læs om premieredatoerne her.

Til sammenligning producerer Marvel Studios typisk tre MCU-film om året – i år står den på “Captain Marvel”, “Avengers: Endgame” og senere “Spider-Man: Far From Home”.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Geekalot 5 år siden

#20 lidt lige som din mening også er ?
Gravatar

#22 Mejse 5 år siden

#20 altså Kim nu må du lige slappe af...det er fint du ved det hele, men det er jo altså et filmforum det her, hvor man diskuterer og snakker, ingen af os går og tror vores mening har indflydelse, vi snakker bare om film :) så du ved træk vejret.

Skriv ny kommentar: