Lucasfilm gemte godt på ham i “The Force Awakens”. Siden da har “Star Wars”-rygterne forlydt, at Luke Skywalker heller ikke medvirker i den første trailer til “The Last Jedi”. Men sådan forholder det sig ikke.

Se også: Første trailer til “Star Wars: The Last Jedi” kommer… Først til foråret!

Det er det normalt troværdige “Star Wars”-medie Star Wars News Net, der nu slår fast, at Luke Skywalker bestemt bliver vist frem, når den første trailer som forventet lander i weekenden d. 13.-16. april i forbindelse med Star Wars Celebration i Florida.

Og vi får ikke kun Luke at se i den første trailer. Leia, Finn og Rey bliver også alle præsenteret til dette andet kapitel af den nye trilogi.

Så selv om vi må vente længere på “Episode VIII”-traileren end på “Episode VII”-traileren, der blev frigivet et år før premieren, så ser det til gengæld ud til, at Lucasfilm skyder med det tunge stjernekrigs-skyts, når traileren så endelig kommer.

“Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: