Det har tidligere været fremme, at Marvel Studios har danske Mads Mikkelsen i kikkerten til en skurkerolle i den kommende “Doctor Strange”. Nu fortæller Mikkelsen selv, at han intet har hørt fra Marvel, men at han venter spændt.

Se også: Mads Mikkelsen er med i “Star Wars Anthology: Rogue One”

Ifølge Mads Mikkelsen er der altså ikke gang i reelle forhandlinger om en Marvel-rolle til ham, men han ville takke ja på stedet, hvis han fik en tilbudt:

”Det ville være fantastisk at blive en del af Marvel-familien. Jeg mener, det er noget, vi alle er vokset op med. Vi har alle vores helte, og ‘Doctor Strange’ er klart en af de mere interessante,” siger Mikkelsen til Mtime.

Ender det med, at det er Mads Mikkelsen, som får tilbudt skurkerollen i “Doctor Strange”, så skal han spille over for Benedict Cumberbatch i titelrollen. Derudover er store navne som Tilda Swinton (“Burn After Reading”) og Chiwetel Ejiofor (“12 Years a Slave”) allerede offentliggjort til rollelisten.

“Doctor Strange” får premiere den 3. november 2016.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 silegnaV 9 år siden

#10

Bales/Nolans Batman-karakter var nu ikke videre mindeværdig. Så set ift. til det, så har Ben Affleck ikke så stor en opgave at løfte. Hvis Zack Snyder leverer den kvalitet, som han stortset altid leverer, så bliver der ikke 'løftet' særlig meget.

Skriv ny kommentar: