Burn After Reading
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 24. mar 2009 | Af: kaduffo | Set på DVD
De finurligt tænkende Coen-brødre nød sidste år stor anseelse med deres imponerende kriminaldrama “No Country for Old Men”, der ganske velfortjent gjorde sig voldsomt bemærket til det års Oscar-uddeling. Alligevel er det ikke til at se igennem fingre med, at duoens film de senere år har været af svingende kaliber, og her er nyeste skud på stammen, “Burn After Reading”, trods sin veloplagte humor ingen undtagelse.
Sjovest er uden tvivl persongalleriet, der spænder vidt. Brad Pitt er fabelagtig og aldrig set lignende som den tomhjernede fitnessinstruktør Chad, der i samarbejde med Frances McDormands kollega Linda Litzke får skudt ballet i gang. De er begge sikre på, at det er giftigt materiale, rengøringshjælpen har fundet på en cd-rom i kvindernes omklædningrum og ser derfor en opportunistisk chance for at spinde guld på sagen. Det kommer imidlertid også til at involvere førnævnte Cox, dennes upålidelige hustru – spillet af Tilda Swinton – og dennes paranoide elsker og forhenværende livvagt, Harry Pfarrer, der skildres til perfektion af en navlebeskuende George Clooney.
Det er to væsensforskellige verdener og kulturer, der mødes i “Burn After Reading”, hvor Coen-brødrene lader en portion ansatte i et fitnesscenter og en ditto med baggrund i efterretningstjenesten sætte hinanden stævne. Umiddelbart har de ikke meget til fælles, og derved er banen også kridtet til indimellem ganske veloplagt situationskomik. Nogle fællestræk er der dog, ikke mindst det gennemgående dårlige selvværd, som pakkes ind i et overdrevet fokus på udseendet. Harry er bidt af en gal løber, Linda prøver at skaffe penge til kosmetiske operationer, og også Chad er hele tiden i bevægelse.
Filmen præsenteres i et vellykket anamorphic widescreen 1.85:1-format. Det dragende filmlook præges dog gennemgående af grums og edge-enhancement, men digitale forstyrrelser eller for den sags skyld udtværinger forekommer til gengæld ikke. Kontrasten er i tilgift – ligesom de varme farver – ganske stabil.
En tand bedre er dog det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, der bæres igennem af en tydelig dialog, helt uden mislyde. Heller ikke den traditionelle underlægningsmusik virker forstyrrende og overdøver ikke de distinkte effektlyde og den veletablerede atmosfære.
Ekstramaterialet begrænser sig til tre mindre featuretter garneret med b-roll-optagelser og interviews med Coen-brødrene samt de medvirkende. Karaktererne, samarbejdet, castet med mere debatteres livligt i de alt for korte indslag, som dog også levner plads til at stille skarpt på Clooneys personage i Coen-regi.
Det er ikke til at komme uden om, at “Burn After Reading” i for høj grad signalerer at være et pauseprojekt for de to Coen-brødre. Og set i forhold til brødrenes tidligere bedrifter så blegner nærværende film betragteligt. Alligevel fremmaner situationskomikken ganske underholdende momenter, som har en direkte sammenhæng med de skæve karakterer og de stærke skuespilpræstationer.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet