Selv om “The Amazing Spider-Man 3″ lader vente på sig, så løfter instruktør Marc Webb allerede nu lidt af sløret for, hvad der er i vente. hovedskurken bliver en gammel kending, Harry Osborn. Det fortæller han i et interview, som Filmz har fået eksklusivt i Danmark.

Se også: ”The Amazing Spider-Man 3” udskydes til 2018

”Vi er stadig ved at udforske, hvor handlingen skal bevæge sig hen. Men det er sikkert, at Spider-Man bliver nødt til at konfrontere Oscorp, der udvikler sig i en forfærdelig retning. Særligt Harry Osborn, hvilket betyder, at Spider-Man virkelig skal tage sig sammen for at overkomme den uhyggelige udfordring, som Harry udvikler sig til at være,” fortæller Webb på spørgsmålet om, hvor franchisen bevæger sig hen.

Marc Webb vil ikke afsløre, hvilke andre skurke vi skal hilse på, men fortæller, at han som fan selv er meget begejstret for Doc Ock, Mysterio, Rhino, Kraven og Vulture. Så det må vi vente nogle år for at finde ud af.

Der er dog mulighed for, at Spider-Man vil dukke op på biograflærredet før premieren på “The Amazing Spider-Man 3”. Sony har sat en premieredato på deres planlagte spin-off-film om skurkegruppen “The Sinister Six”, der fokuserer på skurke som Rhino, Lizard og Green Goblin.

“The Sinister Six” får premiere til november 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Laziter 9 år siden

Ja tak.. Jeg har været ganske godt underholdt af de nye Spiderman film. Dejligt tro mod de oprindelige historier, omend fortolket en smule anderledes.
Glæder mig til mere med spinderen :)
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#2 Driver 9 år siden

"Det er sikkert, at Spider-Man bliver nødt til at konfrontere Oscorp, der udvikler sig i en forfærdelig retning. " - Webb

Nogen burde konfrontere Webb og resten af det elendige hold, som har klippet disse to seneste Spider-Man makværker sammen...De har i sandhed udviklet sig i en forfærdelig retning!

Milk the cow. Just milk the cow.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#3 Kviesgaard 9 år siden

#2

Jeg fristes til, at give dig ret i den udtalelse. Det er ikke just det mest positive indtryk de har efterladt hos mig, efter jeg har forladt biograf-sædet.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 Hive 9 år siden

#2

Enig!

Den næste udfordring for Spider-Man bliver ikke Harry Osborn, men filmens manuskript og instruktion.
Gravatar

#5 S.S 9 år siden

Jeg glæder mig allerede til det næste reboot, på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkedes.
Gravatar

#6 psymon 9 år siden

kom med VENOM!!!

Skriv ny kommentar: