Sony er skuffet over, hvordan ”The Amazing Spider-Man 2″ har klaret sig ved billetlugerne, og de vælger derfor noget overraskende at udskyde den kommende “The Amazing Spider-Man 3” til 2018. Det skriver hjemmesiden The Holywood Reporter.

Se også: ”The Amazing Spider-Man 3 måske udskudt til 2017

“The Amazing Spider-Man 2” indtjente 700 millioner dollars på verdensplan, hvilket gør den til den mindst succesfulde film i franchisen. De fem film om Spider-Man er den femte største filmfranchise i historien og den mest succesfulde superhelteserie nogensinde. Men noget altså tyder på, at luften efterhånden er ved at gå lidt af ballonen.

”Hvis jeg skal pege på én ting, der er skyld i de skuffende salgstal, må det være den stigende konkurrence. “Captain America: Winter Soldier” kom ud en måned før “The Amazing Spider-Man 2”, og den kan meget vel have stillet publikums tørst efter superhelte-film,” siger en unavngiven kilde fra Sony til The Hollywood Reporter.

Der er dog mulighed for, at Spider-Man vil dukke op på biograflærredet før premieren på “The Amazing Spider-Man 3”. Sony har netop sat en premieredato på deres planlagte spin-off-film om skurkegruppen “The Sinister Six”, der fokuserer på skurke som Rhino, Lizard og Green Goblin.

Hvorvidt Spider-Man dukker op for at sætte en kæp i skurkenes ondsindede planer, bliver vi klogere på, når “The Sinister Six” får premiere til november 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [197642220] 10 år siden

Jeg har endnu ikke set filmen, så jeg skal ikke kunne udtale mig om toeren er en god film eller ej.

Dog kan der jo sagtens være andre forklaringer - Publikum er blevet forvænt med film, der er mere tro mod forlægget og hvor filmskaberne ikke har så travlt med at sætte deres eget fingeraftryk på alt og at publikum måske bare er lidt trætte af et reboot, der ikke er markant anderledes end den serie, der lige har kørt.

Konkurrence har selvfølgelig noget med sagen at gøre og Disney/Marvels egne film, har jo generelt et rigtig godt ry efterhånden, så folk er lettere at lokke i biffen. Og selvfølgelig hjælper det nok også, at "Captain America 2" er udråbt af mange til at være den bedste film fra Disney/Marvel indtil videre (den har jeg dog heller ikke fået set endnu).
Gravatar

#2 theassociate2010 10 år siden

700 millioner er skuffende? De må i givet fald have brugt MANGE penge på markedsføring af filmen...
Gravatar

#3 BN 10 år siden

Hele fire år før den tredje film udkommer? Så kunne det godt begynde at knibe for den til den tid 35-årige Andrew Garfield at ligne en teenager (hvad jeg kan forstå, han er i den første film), medmindre han selvfølgelig skal forestille at være blevet en del år ældre.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#4 Slettet Bruger [197642220] 10 år siden

Well, så løser de det sikkert bare med endnu et reboot. :p

Alternativt kunne de bare slå Peter Parker ihjel og lade Miles Morales overtage rollen, så kan de finde en ung hispanic skuespiller til at nappe rollen, i stedet for Garfield.
Gravatar

#5 BN 10 år siden

bruno (4) skrev:
Well, så løser de det sikkert bare med endnu et reboot. :p

Alternativt kunne de bare slå Peter Parker ihjel og lade Miles Morales overtage rollen, så kan de finde en ung hispanic skuespiller til at nappe rollen, i stedet for Garfield.


Ikke nødvendigt, ifølge google. Spider-Mans nuværende alder i tegneserierne har nået 32 år (nogle siger 28 år). Så de gør ham bare ældre.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#6 Slettet Bruger [197642220] 10 år siden

Tjaa, tjoo, det kommer an på hvilken udgave af Spider-Man man læser og der er masser af historier der foregår, hvor han er blevet ældre. Der er endda en historie hvor han er blevet far, har mistet et ben (tror jeg det er) og har fået en datter, der bliver til Spider-Girl.

Mine to forslag var overhovedet ikke seriøse, da jeg ikke kan forestille mig, at Sony har klodserne til at slå Peter Parker ihjel. :)

Men hey, man kan jo også bare finde en ung skuespiller, der minder om Garfield og så gå i gang med Klonsagaen, give "kappen" til Ben Reilly og udfase Garfield på sigt.
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

De skal bare hyre Bay til at lave den. Garanti på minimum største billetsalg i Kina.
Gravatar

#8 BN 10 år siden

Jeg må hellere få set 2'eren ved lejlighed. 1'eren var jo god nok - 7/10 herfra.

Jeg kommer dog aldrig til at eje nogen af TAS-filmene på blu-ray. Så gode er de heller ikke, men bestemt seværdige. (Sagt ud fra den antagelse, at 2'eren holder 1'erens niveau.)
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#9 T. Nielsen 10 år siden

bruno (6) skrev:
Datter som er Spider-Girl
Det lyder godt nok cheesy, ha ha ha:-D (og nej, ikke for det er en girlie spider...De er som bekendt langt mere dødbringende end hannerne;)

Findes der også en Spider-dog, som der engang var en Superdog i superman tegneserierne:)
Baby, it's cold outside
Gravatar

#10 Slettet Bruger [197642220] 10 år siden

Det lyder cheesy at et barn får genetisk arvemateriale fra sine forældre og går i deres fodspor? Does not compute. :)

Skriv ny kommentar: