Selv om “The Amazing Spider-Man 3″ lader vente på sig, så løfter instruktør Marc Webb allerede nu lidt af sløret for, hvad der er i vente. hovedskurken bliver en gammel kending, Harry Osborn. Det fortæller han i et interview, som Filmz har fået eksklusivt i Danmark.
Se også: ”The Amazing Spider-Man 3” udskydes til 2018
”Vi er stadig ved at udforske, hvor handlingen skal bevæge sig hen. Men det er sikkert, at Spider-Man bliver nødt til at konfrontere Oscorp, der udvikler sig i en forfærdelig retning. Særligt Harry Osborn, hvilket betyder, at Spider-Man virkelig skal tage sig sammen for at overkomme den uhyggelige udfordring, som Harry udvikler sig til at være,” fortæller Webb på spørgsmålet om, hvor franchisen bevæger sig hen.
Marc Webb vil ikke afsløre, hvilke andre skurke vi skal hilse på, men fortæller, at han som fan selv er meget begejstret for Doc Ock, Mysterio, Rhino, Kraven og Vulture. Så det må vi vente nogle år for at finde ud af.
Der er dog mulighed for, at Spider-Man vil dukke op på biograflærredet før premieren på “The Amazing Spider-Man 3”. Sony har sat en premieredato på deres planlagte spin-off-film om skurkegruppen “The Sinister Six”, der fokuserer på skurke som Rhino, Lizard og Green Goblin.
“The Sinister Six” får premiere til november 2016.
#1 Laziter 10 år siden
Glæder mig til mere med spinderen :)
#2 Driver 10 år siden
Nogen burde konfrontere Webb og resten af det elendige hold, som har klippet disse to seneste Spider-Man makværker sammen...De har i sandhed udviklet sig i en forfærdelig retning!
Milk the cow. Just milk the cow.
#3 Kviesgaard 10 år siden
Jeg fristes til, at give dig ret i den udtalelse. Det er ikke just det mest positive indtryk de har efterladt hos mig, efter jeg har forladt biograf-sædet.
#4 Hive 10 år siden
Enig!
Den næste udfordring for Spider-Man bliver ikke Harry Osborn, men filmens manuskript og instruktion.
#5 S.S 10 år siden
#6 psymon 10 år siden