Chok-rockeren Marilyn Manson går endnu engang til filmen. Manson, der ellers er mest kendt i filmens verden for at lave soundtracks, vil kunne ses i den kommende slasher-film “Splatter Sisters”.
Manson skal i filmen spille en seriemorder, og ifølge Variety planlægger filmselskabet bag, at filmen skal være den første i en franchise – der beskrives som en ”sexploitation-seriemorder-slasher-roadmovie-alá ca. 1989.”
Udover Manson, som tidligere har udfoldet sig som skuespiller i “Jawbreaker” og ikke mindst “Lost Highway”, er hans forlovede Evan Rachel Wood (“Thirteen”, “The Wrestler”) castet til filmen.
Instruktøren på projektet er Adam Bhala Lough, som rapfans måske vil genkende fra dokumentarfilmen “The Carter”, omhandlende den pt. fængslede rapper Lil’ Wayne.
Der er endnu ingen forlydender om, hvornår “Splatter Sisters” vil kunne ses i biograferne.
#1 Nicki52 14 år siden
Tjaee, han har jo udseendet til det. Hvis han tager make-up'en af, risikere jeg at få hjertestop! :P
#2 gi-jones 14 år siden
#3 KayOzz 14 år siden
Tror ikke jeg gider bruge alt for meget tid på denne.
#4 filmz-Martychris 14 år siden
#5 DalekCaan 14 år siden