“Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”-instruktør Martin McDonagh hyrer Colin Farrell og Brendan Gleeson til næste film.
Det kom i går frem, at Martin McDonagh arbejder på sin fjerde spillefilm efter succesen med Oscar-vinderen “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”.
Nu erfarer Deadline, at Martin McDonagh genforener Colin Farrell og Brendan Gleeson, som han også instruerede i hovedrollerne i debutfilmen, “In Bruges”.
Titlen er “The Banshees of Inisheer”, der har Farrell og Gleeson i de to hovedroller som to gamle venner på en øde irsk ø – læs mere om plottet her.
Martin McDonagh skriver og instruerer selv “The Banshees of Inisheer”, der produceres af Searchlight Pictures og Film4 – selskaberne bag “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”.
Det bliver tredje gang, at Colin Farrell spiller med i en film instrueret af Martin McDonagh. Senest arbejdede de sammen på “Seven Psychopaths”.
Læs også ‘Anmeldelsen af “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”‘.
Produktionen på “The Banshees of Inisheer” begynder i løbet af 2020.