Kun få dage efter nyheden om, at Steven Spielberg planlægger at lave en tv-serie baseret på sin egen film ”Minority Report”, går Martin Scorsese nu sin kollega i beddene. Ifølge hjemmesiden Deadline.com skal den legendariske instruktør nemlig udvikle en serie for HBO baseret på sin thriller ”Shutter Island” fra 2010.

Se også: Martin Scorsese kårer 39 ikke-amerikanske film, du bør se, før du dør

Serien kommer til at hedde “Ashecliffe”, og Martin Scorsese vil slå pjalterne sammen med forfatteren bag romanen “Shutter Island”, Dennis Lehane, for at skrive seriens manuskript.

Ashecliffe er navnet på det isoleret hospital, som filmen, der havde Leonardo DiCaprio i hovedrollen, udspillede sig i.

Martin Scorsese vil ifølge Deadline.com selv stå bag kameraet til pilotafsnittet. Det er endnu uklart, hvornår “Ashecliffe” får premiere.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Den fede 10 år siden

Ja taaaaaak!

Kan de ramme samme dystre stemning som i filmen, bliver den et hit. "Shutter Island" fortjente i øvrigt mere opmærksomhed i sin tid, synes jeg. Fantastisk film.
Gravatar

#2 Alex- 10 år siden

Nej taaaaaak!

Eller, det går an på hvor lidt den ligger sig op af bogen/filmen. Eksempelvis ligger From Dusk till Dawn-serien sig alt for tæt på filmen til min smag, det virker mere som en parodi end noget andet. Men ligesom From Dusk till Dawn vil jeg da klart give den en chance, Shutter Island er en fantastisk film så man har da lov at håbe at det kan blive en succes.

Skriv ny kommentar: