Marvel Studios søger kampopråber til “Shang-Chi” – læk peger på turneringsfilm.

Destin Daniel Cretton er i fuld gang med at finde skuespillere til MCU-filmen “Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings”, som begynder optagelser senere i år.

Ny kan Murphys Multiverse afsløre, at Cretton søger efter en skuespiller til en rolle som ‘fight announcer’.

Tidligere har Marvel Studios også søgt efter skuespillere til roller som klassiske kung-fu-modstandere fra “Shang-Chi”-tegneserierne.

Disse oplysninger er med til at underbygge et større “Shang-Chi”-læk, der siden er blevet slettet igen.

Her fremgik det, at den ægte The Mandarin (ikke ham fra “Iron Man 3”) bliver mentor for Shang-Chi.

The Mandarin er besat af at få fat i de ti ringe, der bliver præmien i en martial arts-turnering i stil med den fra kampsports-klassikeren “Bloodsport”.

Derfor får han lærlingen Shang-Chi til at kæmpe i turneringen for at vinde de ti ringe.

Plot-lækket er endnu ikke bekræftet, men stemmer altså godt overens med de nye oplysninger fra Murphys Multiverse.

Læs også ‘MCU-instruktør vil undgå stereotyper – ny tilgang til ikonisk Marvel-skurk‘.

“Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings” får premiere d. 12. februar i 2021.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The one is back 4 år siden

Iron Fist vs Shang-Chi Crossover?

Skriv ny kommentar: