Marvel-instruktør Destin Daniel Cretton vil skabe en ny udgave af The Mandarin i “Shang-Chi” – skal ikke bidrage til asiatiske stereotyper.
Han fik sin Marvel-debut i tegneserien “Tales of Suspense #50” fra 1964. Dengang som lidt af en asiatisk stereotyp.
Men den portrættering af Marvel-skurken The Mandarin og asiater generelt vil “Shang-Chi”-instruktør Destin Daniel Cretton nu ændre på:
”Vi vil ikke bidrage mere til asiatiske stereotyper, som vi har set både på film og i popkulturen. Vi håber at kunne vise forskellige sider af asiatiske amerikanere og kinesiske amerikanere og kinesiske karakterer,” siger Destin Daniel Cretton til The Observer.
Det er Tony Leung (“Infernal Affairs”), der er castet som The Mandarin i “Shang-Chi”, hvor han ikke bare bliver en fupskurk som i “Iron Man 3” – dengang spillet af Ben Kingsley:
”Tony [Leung] er sådan en utrolig skuespiller og jeg ser frem til at få ham til at hjælpe os med at nedbryde nogle af de stereotyper, fordi den skurk kunne nemt blive en punchline.”
Læs mere om Phase 4-filmen “Shang-Chi” lige her.
“Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings” får premiere d. 12. februar i 2021.
#1 Warbeard 5 år siden
Derudover har han mange af de samme kræfter som tegneserie Mandarin har - spy ild, slå gennem Iron Man's rustning, osv.
Endnu et skuffende valg fra den synkende Disney-skude.
#2 DragonFurry 5 år siden
Og fem minutters undersøgelse på nettet ville havde fortalt at det hele tiden var forfatternes plan at det ikke var De 10 ringe Tony Stark var oppe imod i Ironman 3. At de fik ideen med at lave en fake slurk for at dække over en anden type skurk.
Synkende Disney skude? Har du læst op på hvor meget de ejer. Hvor store de lige er. Synkende, nok ikke lige med det samme.