Marvel Studios leder efter skuespiller til MCU-rollen som Jennifer Walters – bliver en del af Avengers.
Efter sommerferien begynder Marvel Studios efter planen at optage MCU-serien “She-Hulk”, der får premiere på Disney+.
Nu afslører The Illuminerdi, at Marvel Studios nu leder efter en skuespiller til rollen som Jennifer Walters – bedre kendt som She-Hulk.
Til MCU-rollen søger Marvel en kvindelig skuespiller med komisk timing i alderen 26-34 år og nævner ingen specifik race eller etnicitet.
Det er “Rick and Morty”-forfatter Jessica Gao, der skriver “She-Hulk” til Disney Plus, og hun lægger sig tæt på karakterens historie fra Marvel Comics-tegneserierne.
Jennifer Walters er en advokat, der bliver til She-Hulk, da hun får en blodtransfusion fra sin fætter, Bruce Banner/Hulk, hvilket sker i kølvandet på en skudepisode.
Samtidig fremgår det af Marvels casting, at She-Hulk er et fremtidigt medlem af The Avengers.
Læs også ‘MCU-stjerne skal mødes med Marvel-chef om rolle i “She-Hulk”‘.
Det er endnu ikke bekræftet, at Mark Ruffalo medvirker som Hulk i “She-Hulk”.