Han er mest kendt fra tv. Marvel-fans kender måske også Zachary Levi som Fandral i de to seneste “Thor”-film – “The Dark World” og “Ragnarok”. Nu skifter Levi imidlertid superhelte-hold til DC Films.

Se også: Dwayne Johnson afviser rygte: “Shazam!” bliver til virkelighed

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at DC Films har castet Zachary Levi i titelrollen til “Shazam!”, som instrueres af David F. Sandberg (“Annabelle 2”).

“Shazam!” har ellers været rygtet luknings-truet, efter Dwayne Johnson i rollen som “Shazam!”-skurken Black Adam har fået en egen solofilm i stedet for at medvirke i “Shazam!”.

Men nu sættes der skub i produktionen af historien om helten, der har sammensat sit navn fra en række guder og historiske figurer – Solomon, Hercules, Atlas, Zeus, Achilles og Mercury.

Egentlig er hovedpersonen drengen Billy Batson – som endnu ikke er blevet castet – der kan forvandle sig til superhelten, når han siger det magiske ord ‘Shazam!’.

Det forventes, at efter “Aquaman” i 2018, at så bliver “Shazam!” den næste DC-film i biografen.

“Shazam!” får forventet premiere d. 4. april i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gorman 7 år siden

Hmmm, begynder så småt at blive lidt mæt af alle de superhelte film. Mon ikke trenden er slut om højst et par år. Glæder mig dog stadig vildt til de sidste 2 Avengers med Thanos, men så tror jeg også jeg står af.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: