Ekskone anklager nu Jeremy Renner for at true med at dræbe hende – “Hawkeye”-producent har stadig store planer for Clint Barton.

MCU-stjernen Jeremy Renner er midt i lidt af en skandalesag, der drejer sig om forældermyndigheden over datteren Ava, som ekskonen Sonni Pacheco nu vil have for sig selv.

Flere vidner har til retten forklaret, at Jeremy Renner ikke er i stand til at tage sig af datteren på seks år.

Således skulle Renner angiveligt have holdt sexfester med store mængder af kokain, imens datteren var i hjemmet.

Nu udvider Sonni Pacheco anklagerne imod Renner, der beskyldes for at have holdt en pistol mod sin mund med trussel om at tage livet af sig selv, inden han affyrede pistolen op i loftet, imens datteren var til stede i hjemmet, skriver TMZ.

Samtidig beskyldes Renner for at have truet med at slå ekskonen ihjel. Jeremy Renner afviser alle anklager.

Sagen har angiveligt fået Marvel til at overveje Jeremy Renners involvering i MCU-serien “Hawkeye”, som skal omhandle den aldrende Clint Barton, der videregiver Hawkeye-identiteten til den unge kvinde, Kate Bishop.

“Hawkeye”-producent Trinh Tran lægger i et nyt interview dog ikke op til, at Clint Bartons rolle skal nedtones i den kommende Disney Plus-serie.

Derimod skal Renners karakter have lige så meget skærmtid som Kate Bishop-rollen, der er tilbudt til Hailee Steinfeld:

”De er på en måde begge Hawkeye… Vi har en fascinerende ung kvinde, der er interesseret i at påtage sig den rolle. Så det bliver en balance af dem begge,” siger Tran til ComicBook.

Der har ellers været spekuleret i, om Marvel Studios ville afvikle Clint Barton-karakteren tidligt i “Hawkeye”-serien på grund af sagen med Jeremy Renner. Det virker altså ikke til at være tilfældet.

Læs også ‘MCU-stjerne beskyldes for at tage kokain med mindreårig – Marvel overvejer “Hawkeye”‘.

“Hawkeye” får premiere på Disney+ i efteråret 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: