Den første teaser trailer til MCU’s “Eternals” gør det tydeligt, at Marvel bevæger sig i en ny og spændende retning, ført an af instruktør Chloé Zhaos stilfulde vision.
De første klip af traileren byder på smukke og naturlige skud, der hurtigt sender tankerne over på Zhaos Oscar-vindende film “Nomadland”. Det bliver dog hurtigt klart, at der ligger et noget større budget bag den kommende MCU-film, og det ser ud som om, instruktøren gør fuld nytte af det.
Teaseren er heldigvis meget sparsom med information til seeren, og vi har dermed ikke fået meget andet end det første indtryk af filmens smukke stil og dens karakterer.
“Eternals” omhandler den titulære gruppe af udødelige væsner, der i hemmelighed har levet på jorden i 7000 år og været med til at forme dens historie. Da de ondsindede Deviants rører på sig, ser superheltene sig nødsaget til at genforenes for at beskytte menneskeheden.
Zhao har samlet sig et regulært stjerneensemble i “Eternals”. Her ser vi både Angelina Jolie (“Mr. & Mrs. Smith”), Salma Hayek (“Frida”), Richard Madden og Kit Harrington (“Game of Thrones”), Kumail Nanjiani (“The Big Sick”), Bryan Tyree Henry (“Godzilla vs. Kong”), Gemma Chan (“Crazy Rich Asians”), Lauren Ridloff (“Sound of Metal”), Ma Dong-seok (“Train to Busan”), Lia McHugh (“The Lodge”) og Barry Keoghan (“Dunkirk”).
Chloé Zhao har arbejdet sammen med fætrene Kaz og Ryan Firpo om at skrive manuskriptet. Filmen markerer den første gang de to fætre har skrevet en spillefilm, mens Zhao har skrevet flere af sine tidligere film.
Læs også: “‘Eternals’-instruktør laver sci-fi-western om Dracula”
Zhao har tidligere udtalt, at filmens actionscener vil tage inspiration fra Alejandro G. Iñarritus “The Revenant”, og med den naturlige følelse, den første teaser trailer giver, kan vi vist godt se frem til en smuk-men-rå action, når filmen får premiere.
“Eternals” udkommer i de danske biografer den 5. november i år.
#1 Star Trek fever 3 år siden
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#2 MartinEH 3 år siden
#3 Dalgaard 3 år siden
Salma Hayek og Angelina Jolie kan jeg slet ikke se hvordan de har fået den ide, at caste de to til sådan en film
#4 moeller 3 år siden
#5 Dalgaard 3 år siden
Jeg snakker ikke hendes præstation, den nailer hun jo altid. Hayek er derimod altid elendig :)
Jeg syntes bare, at de to er for kendte ansigter til sådan en storfilm. Men jeg håber da jeg tager fejl, jeg kan alligevel ikke rigtig gøre noget ved det:D
#6 sigma6 3 år siden
#7 nwinther 3 år siden