Chloé Zhao, der har instrueret den kommende MCU-film “Eternals”, vil med sin næste film skabe en original fortælling om det velkendte uhyre Dracula.

Instruktøren oplever i øjeblikket stor succes med sin film “Nomadland”. Både Zhao og filmen har nydt godt af flere nomineringer, bl.a. for bedste instruktør og bedste film. Hun markerer sig som en af de mest spændende nye filmskabere i Hollywood, og nu er det altså blevet hendes tur til at give sit bud på en Dracula-film.

Chloé Zhaos “Dracula”-projekt beskrives som en “original, fremtidig, sci-fi-western”. Filmen produceres af Universal Studios, der har givet op på deres planer om et samlet Dark Universe for deres mest velkendte monstre. I stedet er der kommet et større fokus på instruktørens vision for det enkelte uhyre i stand-alone-film. Det så vi senest i den moderne fortælling om “The Invisible Man”, der har tjent nær 150 millioner dollars.

Den nye fortolkning af “Dracula”-historien vil ud fra beskrivelsen også bevæge sig væk fra den klassiske monsterhistorie, som tidligere er blevet bragt til det store lærred af blandt andre den legendariske filminstruktør Francis Ford Coppola.

Filmen har endnu ingen premieredato.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Ryder666 3 år siden

Ved sgu ikke rigtig om det bliver vellykket. Er ellers en sucker for en god vampyrfilm.

Og off topic: hvorfor er de ingen nyhed om Christopher Plummer's bortgang, her på Filmz? Måtte læse det andetsteds.
Gravatar

#2 [ikke godkendt bruger] 3 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."

#3 Ryder666 3 år siden

[Indlæg er markeret som spam]

Skriv ny kommentar: