Tidligere på året fortalte Matthew McConaughey, at hvis manuskriptet var spændende nok og pengene store nok, så var han ikke for fin til at optræde i en film fra Marvel eller DC Comics. Skurkerollen i den kommende “Guardians of the Galaxy Vol. 2” var enten ikke spændende nok eller godt nok lønnet.
Se også: Matthew McConaughey åbner op for Marvel og DC Comics
Således kan Variety afsløre, at Marvel Studios og instruktør James Gunn har tilbudt skurkerollen i opfølgeren til kæmpehittet “Guardians of the Galaxy” til netop Matthew McConaughey, men at han har takket nej.
Derimod har den canadiske skuespillerinde Pom Klementieff, der fik sit Hollywood-gennembrud i genindspilningen af “Oldboy”, sagt ja til Marvel og Gunn i en endnu ukendt rolle.
Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista og stemmerne fra Vin Diesel og Bradley Cooper vil alle vende tilbage i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”, der får premiere i foråret 2017.
#1 Silver666 9 år siden
#2 SteveBussDK 9 år siden
Godt valg Matthew fordi det her ville dog være et dyk i dit vilde comeback kid eventyr.
My two cents. Alle elsker den film og ser frem til kommende og jeg begriber det ikke!
#3 Buschaka 9 år siden
mit gæt er at det ikke så meget er filmen men den nostalagi musikken vækker i en, deribland mig selv, filmen er ok, men musik valget et genialt
#4 Kau 9 år siden