I morgen fredag får “SPECTRE” sin premiere i Danmark. I anledning af den 24. film om James Bond har journalisten Jonathan Ross lavet et helt tv-program dedikeret til Sam Mendes’ 007-film. Du kan se det fulde program nedenfor.

Se også: Anmeldelsen af “Spectre”

Flertallet af de danske anmeldere har været positive omkring “SPECTRE”, som de dog ikke mener, er lige så god som forgængeren, “Skyfall”:

”Så selv om den 24. Bond-film er bedre end ‘Quantum of Solace’ mødes nytænkning og tradition ikke med samme stilfuldhed og balance som i ‘Skyfall’,” skriver Politikens Kim Skotte, der giver fire stjerner.

Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet giver også fire stjerner:

”Magien og vitaliteten fra ‘Casino Royale’ og ‘Skyfall’ indfinder sig aldrig rigtig her i fjerde forsøg, som kvalitetsmæssigt snarere lægger sig i slipstrømmen på mellemspillet ‘Quantum of Solace’.”

Også her på Filmz er det blevet til fire stjerner: ”Føles sjældent som sin egen, men derimod som en hyldest til de 23 andre,” skriver Morten Vejlgaard Just.

“Spectre” med Daniel Craig som James Bond kan ses i de danske biografer den 30. oktober i år.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Lazlo H 8 år siden

Simpelthen frygteligt med de evindelige identitets-referencer. Lav dog for h****** en ordentlig Bond-film med al den Bond-stil der skal til, så behøver man ikke konstant minde publikum om, at det rent faktisk ER en Bond-film man sidder og ser, selvom det uden referencerne godt kan være mere end svært at se, om det er Jason Bourne, Bryan Mills eller James Bond der er på skærmen Generisk reklame-design er nok den bedste beskrivelse der falder mig ind om de tre foregående Craig-Film.

Men nej, det hele skal være uh og ih så smart og proppet med moderbindinger og fortidstraumer. For silvan jeg savner at se Sean Connery klaske en kurvet blondine i røveren, mens han beder hende daffe af så de voksne kan tale.

I morgen sætter jeg mig atter til rette i biografen til en Bond premiere, som jeg troligt har gjort det siden 1989. Men det bliver ikke med hverken optimisme eller forventninger om andet end blot en ny omgang Skyfall i bedste indholdsløse veldesignede moderne euro-action-stil
Gravatar

#2 patrickjane 8 år siden

piv piv piv! Så sæt dig ned og se de gamle film i stedet for. >Det er der ikke nogen der forhindrer dig i...
Gravatar

#3 Lazlo H 8 år siden

Jamen det gør jeg såmænd også. Derfor er det vel stadig legalt at have en anden mening end positiv om de nye film?
Gravatar

#4 silegnaV 8 år siden

#1 Fuldstændig enig. Der er så mange ting, der irriterer mig ved de nye Bond-film, at jeg kunne skrive en bog om det. Jeg ser nok først Spectre, når jeg ved lejlighed ikke kan undgå den.
Gravatar

#5 MystiskeMox 8 år siden

Skyfall magi !

Tjaaa., der er vel kun 40% tilbage af Bond i Skyfall.
Det er det dårligste plot af alle Bond film og ender ud i kun at være en hævntogt fra en gammel ansat. Og Bond er en fiasko, der ikke løser nogle af sine opgaver.
Gravatar

#6 cain 8 år siden

Lazlo H (1) skrev:
Simpelthen frygteligt med de evindelige identitets-referencer. Lav dog for h****** en ordentlig Bond-film med al den Bond-stil der skal til, så behøver man ikke konstant minde publikum om, at det rent faktisk ER en Bond-film man sidder og ser, selvom det uden referencerne godt kan være mere end svært at se, om det er Jason Bourne, Bryan Mills eller James Bond der er på skærmen Generisk reklame-design er nok den bedste beskrivelse der falder mig ind om de tre foregående Craig-Film.

Men nej, det hele skal være uh og ih så smart og proppet med moderbindinger og fortidstraumer. For silvan jeg savner at se Sean Connery klaske en kurvet blondine i røveren, mens han beder hende daffe af så de voksne kan tale.

I morgen sætter jeg mig atter til rette i biografen til en Bond premiere, som jeg troligt har gjort det siden 1989. Men det bliver ikke med hverken optimisme eller forventninger om andet end blot en ny omgang Skyfall i bedste indholdsløse veldesignede moderne euro-action-stil


MystiskeMox (5) skrev:
Skyfall magi !

Tjaaa., der er vel kun 40% tilbage af Bond i Skyfall.
Det er det dårligste plot af alle Bond film og ender ud i kun at være en hævntogt fra en gammel ansat. Og Bond er en fiasko, der ikke løser nogle af sine opgaver.


Helt enig

Skriv ny kommentar: