Selvom det var forventet, at Bryan Singer ville påbegynde “Superman: The Man of Steel”, den annoncerede fortsættelse til “Superman Returns”, så snart han var færdig med sit krigsdrama “Valkyrie” med Tom Cruise, lader det nu til, at endnu et filmprojekt skaber yderligere forsinkelse på superopfølgeren.

Producerne Neil Meron og Craig Zadan kan afsløre, at de har fået Singer til at instruere filmen “The Mayor of Castro Street”, som vil gå i produktion indenfor det næste år. Projektet er historien om Harvey Milk, forkæmperen for homoseksuelles rettigheder.

Den nye “Superman”-film ligger længere ude i fremtiden, beretter producerne, hvortil Zadan tilføjer: ”Bare rolig, stol på mig. Vi kan muligvis allerede gå i preproduction-fasen med Harvey Milk-projektet, mens Singer er i postproduktion på Tom Cruise filmen.”

Oprindeligt var planen at have “Superman”-fortsættelsen klar i biograferne i sommeren 2009, hvilket betyder, at filmen skulle gå i produktion i midten af 2008 som det seneste. Men nu da både “Valkyrie” og “Mayor of Castro Street” har sat sig på filmskaberens dagsorden, vil Superman formentlig flyve senere ind i biograferne end forventet.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 enfilmnørd 17 år siden

Hvilken første film?
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#12 filmz-yoshimura 17 år siden

#11 Hvis spørgsmålet er rettet til mig (#10), så læs post #9, som jeg kommenterer - så burde det være ret klart, hvilken "første film", der er tale om. Ellers er der lidt hjælp at hente her: http://www.imdb.com/title/tt0286716/ ;o)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#13 enfilmnørd 17 år siden

yoshimura
Sorry, der er det der kaldes sort humor(hvilket jeg tydeligvis ikke er særlig god til)
Min kommentar går på udtagelsen om dem der ignorerer den første films eksistens(dem er jeg en af), da den er virkelig dårlig.
Men tak for hjælpen ellers!
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#14 filmz-yoshimura 17 år siden

#13 Fair nok :o)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war

Skriv ny kommentar: