Produktionen af Episode III er nu blevet sat i det høje gear, ihvertfald hvis man skal tro producer Rick McCallum: ”Vi er i gang, vi laver en film”
30 folk er allerede i gang hos Fox Studios i Australien, med at bygge kulisser, sy kostumer osv., og det tal stiger dag for dag. I USA er ILM i gang med research til den nye film, for McCallum lover at de nok skal få travlt: ”Vi strækker dem til bristepunktet… vi vil forsøge at få effekterne så tæt på foto-realisme som overhovedet muligt”
Et område er dog stadigt i venteposition, og det er casting: ”Vi er slet ikke klar til casting endnu. Vi har ikke set på én eneste ny skuespiller eller statist endnu.”
Filmen bliver indspillet til sommer, og med en meget stram tidsplan. ”Det hele bliver hurtigere og mere intenst.” afslutter McCallum med et smil.
Klik på overskriften for at læse mere.