I weekenden havde animationsfilmen “Megamind” – den 21. i rækken fra DreamWorks Animation – premiere i de amerikanske biografer, hvor den hev hele 47 mio. dollars hjem.

To andre premierefilm indtog de efterfølgende pladser: “Due Date” og “For Colored Girls”.

Se også: Teaser-trailer til DreamWorks’ “Megamind” med Brad Pitt og Will Ferrell.

“Megamind” omhandler den isblå rum- og superskurk Megaminds skumle planer med byen MetroCity, som han i sin spædeste ungdom havner i. Megamind vil have enevældig magt over byen – og dét kun med ondt forsæt. Han må dog konstant se sig banket på plads af byens helt og beskytter, rumhelten Metroman, lige indtil den dag, det vender…

Det er Brad Pitt og Will Ferrell, der lægger stemme til henholdsvis Metroman og Megamind.

“Megamind” får premiere i ca. 80 danske biografer 16. december. Filmen får dansk tale af bl.a. Alexandre Willaume som Megamind og Martin Brygmann som Metroman.

Se de første fem minutter af “Megamind”.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Movie Lover 13 år siden

Coffey Mug (10) skrev:
#9 - Du har ikk set Sinbad huh?... Just as i thought...


Rent faktisk, jo.. Har set Sinbad, men det er dog et godt stykke tid siden..

Overraskende at jeg ikke engang kunne huske at det var Brad Pitt der lagde stemme til Sinbad i filmen!!

Skriv ny kommentar: