Forleden annoncerede Sylvester Stallone igennem sin Twitter-profil, at Bruce Willis var blevet droppet fra “The Expendables 3”, angiveligt fordi stjernen forlangte fire millioner dollars for tre dages arbejde. Han blev erstattet af Harrison Ford, og nu har to nye skuespillere også sluttet sig til rollebesætningen.
Se også: Bruce Willis ude af “The Expendables 3”, men Harrison Ford er inde!
Der er tale om den tidligere rygtede Mel Gibson såvel som Antonio Banderas. Mens det endnu er uvist, hvilken rolle Banderas vil have, så skulle Gibson efter sigende være filmens hovedskurk.
De to aldrende skuespillere slutter sig derved til en rollebesætning, der indtil videre består af Stallone, Arnold Schwarzenegger, Jason Statham, Kellan Lutz, Ronda Rousey og Victor Ortiz. Yderligere er Jackie Chan, Wesley Snipes, Nicolas Cage og Milla Jovovich rygtet til at have roller i filmen, men ingen af navnene er endnu blevet officielt bekræftet.
“The Expendables 3” instrueres af den australske Patrick Hughes, der tidligere har stået bag den nutidige western “Red Hill” fra 2010.
#1 Jach 11 år siden
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
#2 David Munch 11 år siden
#3 Batsy 11 år siden
#4 Slettet Bruger [1218836760] 11 år siden
#5 jessup 11 år siden
#6 Lars.dk 11 år siden
#7 SiniSael 11 år siden
#8 Jørgensen83 11 år siden