Det er næsten fem år siden, at vi hørte nyt fra Narnias magiske verden. Franchisen har virket død, men nu er der igen håb for verdens “Narnia”-fans: “The Chronicles of Narnia: The Silver Chair” er på vej.

Se også: Fjerde “Narnia”-film er officielt på vej

Det, der vil blive den fjerde film i serien, har netop fået færdiggjort første udkast af sit manuskript. Det afslører manusforfatter David Magee (“Life of Pi”) på sin Twitter-profil:

”Har færdiggjort første udkast af manuskriptet til ‘The Silver Chair’ i dag. Jeg har haft den store glæde at arbejde på projektet i over et år nu. Det er så berigende,” skriver Magee.

Filmen er baseret på bogen af samme navn, der fortsætter eventyret i det magiske land, som vi først fik at se i 2005 med “Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet”, senere 2008’s “Narnia: Prins Caspian” og senest “Narnia: Morgenvandrerens rejse” fra 2010.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 enfilmnørd 9 år siden

Man må da tage hatten af for selskabet. Serien har ikke været den store succes, og så kaster de sig over hvad der i min optik må være den sværeste bog at filmatisere. Mild spoiler:
Bibelbæltet i USA vil nok syntes godt om den, men den får da svært ved at appelere bredt.


Jeg forstår ikke hvorfor de ikke først prøver vandet efter først, med at filmatisere Drengen og Hesten. Det kunne blive en fin lille film der foregår i universet, og har en historie der er lidt nemmere at sælge.

NB
Lige en lille ting. Det er en fin nyhed, men et link til kilden ville være rart:)
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#2 monzoon 9 år siden

sjovt du nævner drengen og hesten, hvilket er min favorit af bøgerne. Den har det klassiske Narnia i sig men man ser det fra en anden synsvinkel.
Jeg forstår heller ikke hvorfor de laver sølvstolen, der også er lavet som tv serie fra bbc.
to infinity and beyond!

Skriv ny kommentar: