Shia LaBeouf har tidligere været ude med riven over for “Transformers: De faldnes hævn”, og nu indrømmer også instruktøren Michael Bay, at filmen langt fra var noget mesterværk.
Se også: Shia LaBeouf om “Transformers: De faldnes hævn”: Jeg hadede den.
Selvom “Transformers: De faldnes hævn” med en omsætning på 839 mio. dollars på verdensplan var den 3. største blockbuster i 2009 – kun overgået af “Avatar” og “Harry Potter og halvblodsprinsen” – erkender Bay, at filmens kvaliteter var til at overse.
”Den var lidt noget rod,” siger instruktøren, der forklarer problemerne med, at filmholdet – pga. manuskriptforfatternes strejke – kun havde tre uger til at få historien på plads og derfor startede optagelserne uden et færdigt manuskript.
Derudover indrømmer Bay, at filmen havde for mange slutninger, og at der var for mange visuelle effekter, der skulle færdiggøres.
Michael Bay fortæller desuden, at den kommende 3. film i serien, “Transformers: The Dark of the Moon”, vil være mere ”back to basics” og i stil med “Black Hawk Down” – bare med gigantiske alien-robotter.
Se også: Første trailer til “Transformers: The Dark of the Moon”!
#51 Batsy 13 år siden