Michael Bay og Megan Fox er kommet i en lille ordkrig, efter at Fox har udtalt, at hun fandt “Transformers: De faldnes hævn” forvirrende.
”Jeg er med i filmen, og jeg læste manuskriptet, og jeg så filmen, og jeg vidste stadig ikke, hvad der foregik. Hvis du ikke har læst manuskriptet, og du ser filmen og forstår den, er du muligvis et geni. Dette er en film for genier,” udtalte Fox. Samtidig sagde skuespillerinden, at Michael Bays film er drevet af special effects og ikke giver særlig mange udfordringer for skuespillerne.
Da Bay blev konfronteret med Fox’ udtalelser, gav han igen: ”Sådan er Megan Fox. Hun siger nogle latterlige ting, fordi hun er 23 år, og hun har stadig meget at lære.”
Instruktøren var også uenig i hendes kommentarer om Bays skuespillere.
”Jeg er 100 % uenig med hende. Nicolas Cage var ikke nogen stor skuespiller, da jeg castede ham, og det var Ben Affleck heller ikke, før jeg castede ham i ‘Armageddon’. Shia LaBeouf var ingen stor filmstjerne, før han lavede ‘Transformers’ – og derefter eksploderede hans popularitet. For slet ikke at tale om Will Smith og Martin Lawrence fra ‘Bad Boys’,” siger Bay, der også mener, at Megan Fox skylder ham æren for hendes nuværende popularitet.
”Ingen i verden kendte noget til Megan Fox, før jeg fandt hende og gav hende en rolle i ‘Transformers’. Jeg synes, at jeg har haft held med at opbygge skuespillernes karrierer med mine film,” slutter Bay.
Læs mere om Michael Bays film – og skuespillerne, der (ifølge Bay) kan takke Bay for deres succes – i artiklen Michael Bay – Babes, bulder og baysplosions.
#31 Razzia 15 år siden
#32 mr gaijin 15 år siden
WTF? Manden vandt sgu da en Oscar for "Leaving Las Vegas" lige året før Bay castede ham. Det snarere omvendt. Efter at have være med i Bay og Bruckheimers film, er det gået ned ad bakke for den gamle Nic Cage. Med et par undtagelser selvfølgelig ("Adaptation", "Bringing Out the Dead").
#33 Nicki52 15 år siden
#34 The Insider 15 år siden
#35 Michael Andersen 15 år siden
#36 Michael Andersen 15 år siden
#37 rockysds 15 år siden
#38 evermind 15 år siden
Forhåbentlig glemmer hun aldrig helt den ædle kunst at læne sig op ad kølerhjelme og motorcykler. Baller og barm er også en slags intelligens!
#36
Det problem har jeg også. Meget akavet, nærmest som at blive fanget af papparazi uden makeup! :S
#39 Highland Park 15 år siden
Hvor ofte er det sket for dig?!
#40 mr gaijin 15 år siden