Produceren Mike Elliot kan i et interview med Moviehole fortælle lidt om de kommende sequels, som han arbejder på. En af dem er fortsættelsen til computerthrilleren “War Games” fra 1983, som havde Matthew Broderick i hovedrollen.

Om “WarGames 2” siger han: ”Historien er mere international… Halvdelen af filmen foregår i Philidelphia, den anden i Europa. Jeg må egentlig ikke sige noget endnu. Ingen af de originale stjerner bliver overvejet til ‘War Games’. Det er svært at tro, men den originale ‘War Games’, som jeg ser som en sand klassiker, er tyve år gammel! Den originale blev lavet i en tid før alle havde deres egen computer… før vi havde verdensomspændende adgang til internettet. Dengang var verden så forskellig fra den nutidige, meget mere uskyldig, så vi blev nødt til at lave et hav af opdateringer. Resultatet er mere højteknologisk og hurtigere end originalen. Det er svært, men forhåbentlig vil vi både tilfredsstille fans af den originale og samtidig tiltrække et nyt publikum.”

Manuskriptet til “War Games 2: The Deadly Key” bliver skrevet af Rob Kerchner.

Desuden kan Elliot berette, at han i øjeblikket arbejder på en fortsættelse til “The Prince and Me” – denne gang blot uden Julia Stiles på rollelisten. Endvidere arbejder Elliot også på dvd-fortsættelsen “American Pie 4: Band Camp”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-Road Runner 19 år siden

War Games 2.... fedt
The Prince and me - fortsættelse.... NOT !
American Pie 4.... Hmm den skal overvejes lidt nøje
Gravatar

#2 Jayson P 19 år siden

Intet vil kunne slå den originale..
Den er så sjov at se i dag på grund af den så forældede teknologi.
Tror slet ikke en sequel vil kunne få samme stemning..
Men den skal vel ses øfr man kan bedømme noget!

Prince & Me 2?? Hva sku den så handle om??

American Pie 4. Har hørt at det kun sku være Stiflers lillebror der ville være med i den, og omhandle hans venner, men det kan vel være ændret.
Tror det bliver svært at holde den høje standard som jeg syns den har været i alle tre film indtil nu!
Gravatar

#3 Arne4real 19 år siden

"Dengang var verden så forskellig fra den nutidige, meget mere uskyldig, så vi blev nødt til at lave et hav af opdateringer."

Det kunne være interessant at få Mike Elliot's definition af uskyldighed. Så vidt jeg erindrer, var 80'erne et årti præget af massiv arbejdsløshed (også i USA), social forarmelse, voldsomme spændinger i Europa op til murens fald i 1989 etc.. Men nok om det...

En War Games 2 ville være rigtig spændende, men jeg tror producenterne vil komme ud på en stor opgave. Hvem ved - om måske 15 år vil en ny Hollywood producent proklamere om den kommende War Games 3:

"Dengang var verden så forskellig fra den nutidige, meget mere uskyldig, så vi blev nødt til at lave et hav af opdateringer."
Gravatar

#4 filmz-bill lee 19 år siden

Det smarte ved en War Games 2 er at man stadig kan caste Matthew Broderick som den unge hacker fra folkeskolen ;-)
Gravatar

#5 Hive 19 år siden

#4

lol! :D
Gravatar

#6 filmz-Mifan 19 år siden

Ai... nu havde jeg lige håbet på, at få at vide hvad der siden skete med David og Jennifer... og professor Falken på sit dødsleje :p De kunne bekæmpe en motherfucker opgraderet Joshua.

"Is this a game or is it real?"
"What's the difference?"

~ Mifan

Skriv ny kommentar: