Rebecca Ferguson lander rolle i “Doctor Sleep”.

Hun er over de seneste år blevet én af de mest eftertragtede Hollywood-stjerner.

Svensk-britiske Rebecca Ferguson har haft roller i store film som “Life”, “The Greatest Showman” samt ikke mindst i “Mission: Impossible – Rogue Nation”.

“M:I”-rollen som Ilsa Faust gentager Ferguson denne sommer i “Mission: Impossible – Fallout” – bagefter det står den så på horror, skriver The Hollywood Reporter.

For Rebecca Ferguson er blevet castet til den kvindelige hovedrolle i den kommende sequel til Stanley Kubricks “The Shining” – på dansk “Ondskabens hotel”.

Hun er udset til at spille over for Ewan McGregor, der spiller rollen som Danny Torrance – sønnen til Jack Nicholsons hovedrolle-karakter i “The Shining”.

I den kommende sequel med titlen “Doctor Sleep” følger vi en voksen Danny Torrance, der lider af traumer efter oplevelserne på Overlook Hotel.

“Doctor Sleep” får premiere d. 24. januar i 2020.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Bachone 6 år siden

heeeeeeres Danny!

Skriv ny kommentar: