Craig Brewers “Hustle & Flow” fungerer på mange måder som adskillige traditionelle rap-sange: af og til bliver man en smule træt af det lidt monotone og tynde beat, men man får ofte sat et smil på læben af den velskrevne og velleverede lyrik.

“Hustle & Flow” er bygget over en meget velkendt skabelon, men der er alligevel ting, der får filmen til at stikke meget godt ud. Djay er en alfons med et ret voldsomt temperament, der ikke umiddelbart vækker ens medfølelse. Han bærer tydeligvis på en masse aggressioner, og sammen med sine prostituerede, en musiker og en lokal, håbefuld producer, forsøger han at få afløb for sine følelser via musikken. Takket være det dygtige skuespillerensemble tændes ens interesse for personerne og deres videre skæbne relativt hurtigt. Dog ville man ønske, at Djays forkærlighed for musikken var blevet introduceret lidt tidligere, end den bliver. Når musikken begynder at udarte sig til Djays redningsmand, sker det uheldigvis en anelse for pludseligt, hvilket svækker filmen en anelse.

Hovedrolleindehaver Terrence Howard, Oscar-nomineret for sin præstation, gør det især virkelig godt. Den talentfulde skuespiller har for det meste været hensat til klichébetonede biroller i kedelige b-film og tv-serier. “Crash” var lidt af et vendepunkt, men intet vil kunne forberede dig på mandens præstation i “Hustle & Flow”. Oprindeligt havde Howard ingen interesse for projektet, før han endelig tog sig sammen og begyndte at læse det igennem. Efter blot at have læst den første side var Howard hooked og hans kontraktunderskrift en kendsgerning. Med urokkelig selvtillid formår han at gøre en potentielt stereotyp fiktiv frontfigur fuldstændig troværdig, og hans åbenlyse engagement gør ham svær at fjerne blikket fra.

Resten af skuespillerne gør det også fint. Anthony Anderson spiller manden, der sætter Djay i gang med en musikkarriere, og han er et glimrende sidestykke til Howard. Men det er muligvis de to kvinder, som spiller Djays ret prominente ‘ansatte’, der lyser mest op i Howards store skygge: Taryn Manning og Taraji Henson. Igennem hele forløbet sørger instruktør Brewer (som også nedfældede manuskriptet) for at gøre det ofte farverige plot og de mange særprægede karakterer fuldstændig troværdige. Rygterne siger, at Brewers nyligt færdiggjorte “Black Snake Moan” også skulle være fremragende – og endda byde på en veloplagt Justin Timberlake i en af hovedrollerne!

Musik og sang er naturligvis en meget væsentlig del af “Hustle & Flow”. Der var meget debat i danske filmkredse, efter filmen vandt Oscar for bedste sang i år for “It’s Hard Out Here for a Pimp”. Egentlig forståeligt nok, da “Hustle & Flow” endnu ikke var havnet i de danske biografer, og biografpublikummet derfor ikke havde etableret et forhold til hverken filmen eller dens sang – i modsætning til de andre nominerede. Men “Pimp” (en velproduceret ørehænger af format) var en unik komposition, da det var første gang i lang tid, at der var tale om en vindersang, som havde betydning for selve filmen. En sang, som ikke bare optrådte under en montage eller adskillige minutters rulletekster, men som vitterligt var et vigtigt element af selve fortællingen. Den nu Oscar-belønnede rappertrio bestående af Jordan Houston, Cedric Coleman og Paul Beauregard, samt kollegaen Al Kapone, har skruet adskillige flotte hip-hop melodier sammen, der burde få selv de mest indædte hip-hop hadere til at nynne med.