Ryan Reynolds er selvskrevet i titelrollen, imens Zazie Beetz senest blev præsenteret som Domino i den kommende sequel til “Deadpool”. Nu offentliggøres endnu en casting til “Deadpool 2”.
Se også: Første teaser: Ryan Reynolds er tilbage i “Deadpool 2″
Det er Brianna Hildebrand, der bekræfter sin egen retur til “Deadpool”-universet som den dødbringende, vrede teenager Negasonic Teenage Warhead:
”Jeg har faktisk ikke læst manuskriptet, men jeg tror, hun bliver meget mere cool baseret på idéerne til garderobe og den slags. Jeg er meget spændt,” siger Hildebrand til ScreenRant.
Det bliver dog langt fra den samme udgave af Negasonic Teenage Warhead, som vi kommer til at opleve i en sequel:
”Jeg synes, det er cool, at hun er vokset og modnet, samtidig med hun stadig har den her kerne af punket ung.”
Det forventes, at “Deadpool 2” får premiere i begyndelsen af 2018.