Netflix er nu mere værd end Disney

Netflix fortsætter med at nyde godt af coronakrisen – Disney bløder.

Streaminggiganten Netflix har én simpel forretningsmodel: Film og serier til hjemmebiografen, hvilket har fået et stort boost under coronakrisen, hvor biograferne holder lukket.

Konkurrenterne fra Disney tilbyder også film til streaming på Disney Plus, men får sine primære indtægter fra biograffilm og forlystelseshaver, der netop nu holder lukket og dermed taber mange penge.

Det har aktionærerne også blik for. Derfor vurderer investorerne netop nu Netflix til at være en bedre forretning end Disney.

Netflix er aktuelt værdsat til 187,3 milliarder dollars, hvilket akkurat er bedre end Disneys værdisættelse til 186,6 milliarder dollars.

Læs også ‘Apple kan bruge coronakrise til at købe Disney‘.

Konkret forventes det, at Netflix er vokset med 1,45 millioner flere nye brugere end først forventet i årets første kvartal, hvorimod Disney har været tvunget til at flytte storfilmen “Mulan” til senere på året.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Justin 4 år siden

Det er gode tider for streaming.
Gravatar

#2 Kim Pedersen I 4 år siden

Biograferne holder ikke lukket. Biograferne er tvunget til at holde lukket. Stor forskel.
Disney+ har dog overgået alle forventninger med en abonnementsbase på over 50 millioner. Du burde være nævnt.
At Disney har været tvunget til at flytte "Mulan" overfor at Netflix er vokset mere end forventningerne, er at simplificere problematikken på barnligt niveau.
Gravatar

#3 Geekalot 4 år siden

Kim Pedersen I (2) skrev:
Biograferne holder ikke lukket. Biograferne er tvunget til at holde lukket. Stor forskel.

Hvor er forskellen ? De har da stadig lukket ?

Skriv ny kommentar: