Nicolas Winding Refn er ikke bleg for at male lærredet blodrødt med sine film. Tænk bare på “Pusher”-trilogien, ”Drive” og ”Only God Forgives”. Og nu får den danske instruktør endnu større mulighed for at lade blodet dryppe. Han skal nemlig instruere en international gyserfilm ved navn “The Neon Demon”. Det skriver Deadline.com.
Se også: Nicolas Winding Refn går med de døde i sin næste film
”Jeg vågnede op en morgen og indså, at jeg var både omringet og domineret af kvinder. Og pludselig fik jeg en mærkelig lyst til at lave en horrorfilm om ond skønhed,” fortæller Refn til Deadline.
Se en teaserplakat til filmen i galleriet til højre
Den danske instruktør slår pjalterne sammen med Cliff Martinez, der også lavede musikken til Refns to forrige film, mens han hiver ”The Grandmaster”-fotografen Phillipe Le Sourd med på holdet.
Nicolas Winding Refn skulle egentlig være begyndt på thrilleren “I Walk With the Dead”, men det projekt bliver nu skubbet til side til fordel for “The Neon Demon”.
Optagelserne til Refns første horrorfilm begynder i starten af næste år, og filmen får efter planen premiere engang i 2016.
#1 123456789 9 år siden
#2 Ménner 9 år siden
Hver anden film han laver er gode at sove til (for at sige det pænt ;) )
#3 PederLyager 9 år siden
Hvorfor?
#4 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden