Warner Bros. har netop udsendt den første fulde trailer til “Grace of Monaco”, hvori Nicole Kidman spiller den amerikanske skuespillerinde Grace Kelly.
Se også: Første trailer til dramaet “The Railway Man” med Colin Firth og Nicole Kidman
Filmen, som er instrueret af Olivier Dahan (Spurven”), fokuserer på den politiske strid mellem Monacos Prins Rainier III og Frankrigs Charles De Gaulle i 1960’erne. For Grace Kelly, der var gift med Prins Rainier III af Monaco, var disse problemer nemlig i høj grad årsag til hendes ægteskabs- og identitetskrise.
Foruden Kidman i hovedrollen medvirker Tim Roth også som Prins Rainier III, Roger Ashton-Griffiths som Alfred Hitchcock og André Penvern som Charles de Gaulle.
“Grace of Monaco” indtager de danske biografer den 22. maj.