Aldrig har en film tjent så mange penge i USA som tilfældet nu er med “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”. Uden at fraregne inflationen så havde “Avatar” ellers rekorden med utrolige 760,5 millioner dollars. Den har “Star Wars” nu overtaget på kun 20 dage.
Se også: George Lucas om “Star Wars”-bruddet: Disney ville lave retro for fans
Regnes historiske prisstigninger med, så ser det imidlertid anderledes svært ud fra “The Force Awakens” at nå den amerikanske førsteplads, da “Borte med blæsten” – naturligvis i en anden tid uden streaming – sidder tungt på den med utrolige 1,7 milliarder dollars.
På den globale box office-liste er der også et stykke op til “Avatar” endnu, der på førstepladsen har indtjent 2.8 milliarder dollars, hvor “The Force Awakens” endnu ‘kun’ er på 1,5 milliarder dollars. Dog mangler endnu den kinesiske premiere, som sikkert vil hjælpe den nye stjernekrigsfilm på vej mod flere rekorder.
#1 Siasson 8 år siden
Og borte med blæsten vil altid ligge nr. 1, hvis man regner inflation med, men dengang var der heller ikke så mange andre underholdningsplatforme som der er idag.
#2 Ceepa 8 år siden
#3 cain 8 år siden
SW er historisk set bare ikke særlig stor i Kina, de 3 prequels gjorde ikke det store væsen af sig der.
#4 Sklertic 8 år siden
#5 Siasson 8 år siden
Hvis jeg husker korrekt lavede episode 3 9 millioner dollars i Kina.
#6 infrequent 8 år siden
#7 Bishop 8 år siden
Tænker at de vurdere succes udfra indtægter da det ligesom er det der skal give profitten. ;)
Er der nogen som har styr på de borte med blæsten tal som altid bliver bragt op? Med alle de repremiere den har haft i biffen, har man så lagt de indtægter oven i de oprindelige premiere tal uden at tage højde for inflationen, og så brugt det tal til at gange op med inflationen? Det virker bare urealistisk højt? Måske billet priser var skyhøje den gang?
#8 Siasson 8 år siden
Man tager højde for inflationen. Ang. Borte med blæsten og de repremierer, regner man inflationen for hvert år den er blevet udgivet igen. Og det en film tjener i biografen årene efter, i tilfælde af repremiere, bliver lagt oven i boxoffice totalen.
Tilfældet med borte med blæsten var ikke høje billetpriser tværtimod, men der var bare mange som så den.