Kun to år efter, at Rom fik sin egen filmfestival, ser det nu ud til, at festivalen muligvis får dødsstødet.
Byens nye højreorienterede borgmester, Gianni Alemanno, har sat spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af festivalen, ikke mindst pga. konkurrencen fra Venedig Filmfestivalen. Alemanno har indikeret, at han vil overlade styringen af festivalen til den garvede instruktør Pasquale Squitieri, som i avisen La Stampa har udtrykt, at han ville foretrække, at festivalen blev lukket.
”I Italien har vi flere filmpriser end film… Vi burde støtte Venedig [Filmfestival] og bruge pengene på at finde arbejde til de gode skuespillere og genskabe den nødvendige struktur. Se på Frankrig: I Paris havde de en filmfestival, men der var ingen, der kunne bruge den til noget, fordi de allerede havde Cannes,” fortalte Squitieri.
Han udtalte endvidere, at udgifterne til Rom Filmfestivalen er uhyrlige: “De kan ikke betale for 18 hotelværelser til Nicole Kidmans bodyguards og derefter for 20 til Di Caprios. At venstrefløjen skabte dette, er utroligt… Filmfestivalen er ren forretning; det ville ikke være overraskende, hvis monarkister stod bag, eller fascister, men at unge kommunister står bag er paradoksalt.”
Rom Filmfestival, der blev etableret under den venstreorienterede borgmester Walter Veltronis embedsperiode, har et budget på 50 – 70 mio. kr.
#1 CensoreD 16 år siden
#2 filmz-vassago 16 år siden
#3 Spanner 16 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#4 hurin 16 år siden
Hvad paradoksalt er der i det? Hvis noget er ondt eller dårligt, hvordan skulle det være odiøst, hvis der står kommunister bag.